Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

3. Hvilke krav er der til uddelingspolitikken Fondens uddelingspolitik skal bestå af en eventuel udarbejdet strategi samt retningslinjer og mål, som bestyrelsen følger ved uddeling af fondens midler. Det skal herunder fremgå, hvorle- des fonden helt konkret forholder sig til spørgsmålet om uddelinger. Uddelingspolitikken må derfor ikke blot være en afskrift af fondens vedtægt. Fondens uddelingspolitik skal som udgangspunkt indarbejdes i ledelsesberetningen eller no- terne i årsrapporten, men bestyrelsen kan også vælge, at den i stedet skal fremgå af fondens hjemmeside (se nærmere herom i afsnit 3.1). Det er bestyrelsen, der er ansvarlig for at sikre offentliggørelsen af fondens uddelingspolitik, uanset hvor bestyrelsen vælger at dette skal ske. Årets uddelinger skal opdeles i hovedkategorier, og det skal for hver kategori specificeres, hvor meget fonden har uddelt. Det er bestyrelsen, der fastlægger, hvilke hovedkategorier det er relevant at opdele fondens uddelinger i, hvis dette ikke klart er bestemt i fondens vedtægt. Eksempler på klassiske hovedkategorier for erhvervsdrivende fonde er sociale formål, forsk- ning, kultur, uddannelse, uddelinger til stifterfamilien, uddelinger til medarbejdere i koncer- nen og uddelinger til helejet dattervirksomhed. På baggrund heraf kan erhvervsdrivende fon- des uddelingspolitikker variere meget afhængig af, hvor mange forskellige hovedkategorier uddelingerne opdeles i og hvor store beløb, der er uddelt. Har en fond mere end ét uddelingsformål i vedtægten, skal alle formålene være blandt de op- regnede hovedkategorier. Har fonden et meget bredt uddelingsformål, vil det være nødven- digt at foretage en opdeling af dette i flere hovedkategorier. Eksempler på et meget bredt ud- delingsformål er støtte til almennyttige formål eller velgørende formål.

Det bør sikres, at der er kontinuitet i de angivne hovedkategorier, således at det er muligt at sammenligne uddelingerne m.v. over en flerårig periode.

Kategoriseringen af fondes uddelinger skal, modsat legatarfortegnelsen, ikke præcisere de enkelte modtagere med navn m.v., men skal blandt andet tjene som et overblik for offentlig- heden og være med til at skabe gennemsigtighed om den enkelte fonds uddelinger. Vælger bestyrelsen at medtage den fulde legatarfortegnelse i årsregnskabet, skal fonden fortsat redegøre for sin uddelingspolitik, men det vil ikke være nødvendigt at uddelingspolitik- ken indeholder en opdeling af uddelingerne i hovedkategorier, da fonden i så fald har skabt fuld gennemsigtighed ved at offentliggøre sin legatarfortegnelse. Hvis en fond ikke har foretaget uddelinger i et givent regnskabsår, fritager det ikke bestyrel- sen for at redegøre for fondens uddelingspolitik. I forlængelse heraf må bestyrelsen i så fald tilføje, at der ikke er foretaget uddelinger i det pågældende regnskabsår.

Det at en erhvervsdrivende fond ikke har til formål at uddele midler til tredjemand, fritager ej heller fondens bestyrelse for at udarbejde en uddelingspolitik.

Et mindre antal erhvervsdrivende fonde – f.eks. ældre ejendomsfonde – har ikke nødvendigvis formuleret et egentligt uddelingsformål i vedtægten. I de tilfælde, hvor en sådan fond ikke fo- retager egentlige uddelinger, men i stedet efterlever formålet på anden vis, er det Erhvervs- styrelsens anbefaling, at der i uddelingspolitikken redegøres for de (almennyttige eller almen- velgørende) aktiviteter, som fonden varetager, der kan sidestilles med uddelinger. Det kan ek- sempelvis være, at fonden anvender sit overskud til at vedligeholde en formålsbestemt ejen- dom, hvor der sker udlejning til en bestemt målgruppe el.lign.

2

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease