%) af fondene i gennemsnit udbetaler mellem 30.000-100.000 kr. til hvert bestyrelsesmedlem. Der er færrest fonde (15,1 %), der udbetaler et ledelsesvederlag større end 100.000 kr. i gennemsnit til hvert bestyrelsesmedlem. ► 53 % af de erhvervsdrivende fonde, der angiver at udbetale ledelsesvederlag, vælger ikke at oplyse ledelsesvederlaget pr. medlem. ► det gennemsnitlige ledelsesvederlag til bestyrelsesformænd i 2018 var på 110.665 kr., mens det i 2017 var lidt større på 127.010 kr. (svarende til, at der er sket et fald på 13 %). Det gennemsnitlige vederlag til bestyrelsesnæstformænd i fondene var i 2018 på 107.003 kr., mens det i 2017 var 130.042 kr. (svarende til et fald på 18 %). Det gennemsnitlige vederlag til menige bestyrelsesmedlem- mer i fondene var i 2018 på 55.166 kr., hvilket igen er lidt lavere end i 2017, hvor beløbet var på 66.532 kr. (svarende til et fald på 17 %). Overordnet set gælder det altså for alle tre kategorier, at der er sket et fald i det gennemsnitlige vederlag til bestyrelsen fra 2017 til 2018. ► i knap en tredjedel (30,1 %) af de erhvervsdrivende fonde, der har en direktion, udbetales der ikke ve- derlag til direktionen. ► for langt størstedelen (93,5 %) af de fonde, der har en direktion, er der blot én direktør ansat. De re- sterende fonde har mellem to og seks ansatte i direktionen. Mens der er en naturlig sammenhæng mellem antallet af direktører og det gennemsnitlige samlede vederlag til direktionen, så er det de fonde, der har to direktører, der udbetaler det største gennemsnitligt vederlag til hver direktør – om end det ikke er en stor forskel. ► af de fonde, der har oplyst, hvor meget de udbetaler i vederlag til direktionen, er der flest fonde (27,9 %), der udbetaler mellem 250.000 og 750.000 kr., og færrest fonde (21,3 %), der udbetaler over 1,5 mio. kr. i gennemsnit til hvert medlem i direktionen. ► størstedelen af fondene (82,2 %), der udbetaler ledelsesvederlag til direktionen, ikke har oplyst, hvad direktionens vederlag er. Dette skyldes formodentligt, at fonden ikke er forpligtet til at oplyse direktio- nens vederlag, jf. årsregnskabsloven § 98b, stk. 3.
Størrelse
Analysen viser, at:
► der er en nogenlunde klar og positiv sammenhæng mellem fondenes egenkapital og det gennemsnit- lige samlede vederlag til bestyrelsen og det gennemsnitlige vederlag pr. bestyrelsesmedlem, om end fonde med en egenkapital mellem 500.000-5.000.000 kr. udbetaler et både lavere gennemsnitligt samlet vederlag til bestyrelsen og gennemsnitligt vederlag pr. bestyrelsesmedlem. Ses der bort fra denne kategori, er der en overordnet positiv og stærk sammenhæng mellem egenkapitalen og begge disse variable. ► bestyrelsesmedlemmer i fonde med en egenkapital på over 1 mia. kr. hver især får et vederlag, der er 30,8 gange større end bestyrelsesmedlemmer i de fonde, der har en egenkapital mellem 0-0,5 mio. kr. ► i de erhvervsdrivende fonde med en direktion, ses der en klar positiv sammenhæng mellem fondenes egenkapital og det gennemsnitlige samlede vederlag til direktionen og det gennemsnitlige vederlag pr. direktør. ► direktørerne i fonde med en egenkapital på over 1 mia. kr. desuden hver især får et vederlag, der er 8,1 gange større end direktører i de fonde, der har en egenkapital mellem 0-0,5 mio. kr. ► de gennemsnitlige administrations- og personaleomkostninger også stiger i takt med, at egenkapitalen øges, om end de fonde med egenkapital mellem 5 – 50 mio. kr. faktisk har betydeligt større administra- tions- og personaleomkostninger end de fonde med en egenkapital mellem 50-100 mio. kr. ► det tyder på, at egenkapitalen har en større indflydelse på størrelsen af vederlaget til bestyrelsen end til direktionen. ► der overordnet set er en positiv sammenhæng mellem størrelsen på balancesummen og det gennem- snitlige samlede ledelsesvederlag med undtagelse af de fonde, der har en balancesum på mellem 2,5-5 mio. kr., hvor det gennemsnitlige samlede ledelsesvederlag falder. Bortset fra fonde, der har en balancesum i dette interval, stiger det gennemsnitlige ledelsesvederlag altså jo større balancesum- men er. Særligt når fondenes balancesum går fra at være mellem 100 mio.-1 mia. kr. til at være over
4
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease