Bestyrelsens vederlag skal altså afspejle arbejdet i fonden samt de pligter og ansvar, der følger med hvervet. Vederlaget for bestyrelsesarbejdet skal afvejes i forhold til fondens formål, størrelse og aktiviteter samt bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet og eventuelt, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer får vederlæggelse for andre hverv i fondens datterselskaber i koncernen. Et bestyrelsesmedlems honorar for professionel rådgivning, fx som advokat for fonden, skal konteres særskilt på normal vis og ikke indgå som en del af bestyrelsesvederlaget. Samtidig er det vigtigt, at vederlag og andre honorarer konteres i den juridiske person, hvor arbejdet er udført og ikke bliver ”samlet” i fonden. Bestemmelsen om vederlag omfatter også direktionens vederlag, der heller ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der er forsvarligt i forhold til fondens og en evt. koncerns økonomiske stilling. Fondsmyndigheden har mulighed for at nedsætte vederlaget til bestyrelsen, men ikke til direktionen, hvis vederlaget findes for højt, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 49, stk. 2. Dette hænger sammen med, at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er ansvarlig for, at der ved fastsættelsen af vederlaget til direktionen tages behørigt hensyn til fondens interesser, og at vederlaget derfor er passende i forhold til direktørarbejdets art, omfang, fondens økonomiske forhold m.v. Denne undersøgelse lægger sig i forlængelse heraf med et ønske om at finde det overordnede samt det gennemsnitlige niveau for ledelsesvederlag og øvrige administrationsomkostninger segmenteret på fonde- nes størrelse (egenkapital, balance, omsætning m.v.), ledelsessammensætning, fondens type og aktivite- ter (direkte erhvervsdrift, ejendomsdrift, moderfond). Tidligere har Erhvervsstyrelsen foretaget to stikprøveundersøgelser (i 2012 og 2017), der blandt andet sammenligner ledelsesvederlag i en række tilfældigt udvalgte fonde. Med denne analyse kvalificeres vur- deringsgrundlaget yderligere gennem en udtømmende gennemgang af alle erhvervsdrivende fonde (med årsrapport aflagt i 2018) og dermed mere fyldestgørende undersøgelse af ledelsesvederlaget og øvrige administrationsomkostninger. I de to nævnte stikprøveundersøgelser er der anvendt en anden metode end ved denne analyse, og det skal derfor bemærkes, at tallene i denne rapport ikke er direkte sammenligne- lige med de to forudgående undersøgelser.
10
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease