Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

4.

Tilgang og metode

4.1

Datagrundlag, -indsamling og indsamlingsprincipper

EY har indledningsvis gennemført en gennemgang af alle erhvervsdrivende fonde (n=1.344) med årsrap- port aflagt i 2018. Årsrapporterne er hentet ned fra Det Centrale Virksomhedsregister (datacvr.virk.dk). Alle årsrapporterne er gennemgået manuelt med henblik på at udtrække en række datapunkter 1 . Datapunk- terne er udvalgt og kvalificeret i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Med udgangspunkt heri har EY udvik- let en dataindtastningsskabelon, som har sikret en konsistent dataindsamlingsproces. Dataindtastnings- skabelonen og de inkorporerede svarmuligheder er kvalitetssi kret af EY’s jurister med speciale inden for fondsret, virksomhedsoverdragelser og selskabsret.

Overordnede dataindsamlingsprincipper

► Vores gennemgang af årsrapporterne viser, at 27 fonde angiver at være under likvidation. Årsrappor- terne for disse fonde er mangelfulde i forhold til denne analyses genstandsfelt. De 27 fonde, der er angivet til at være under likvidation, indgår derfor ikke i analyserne nedenfor. ► Efter gennemgangen af årsrapporterne er data sammenstillet til et samlet datasæt, som herefter har dannet grundlag for analyser af en række krydssammenhænge dataene imellem. De analyser, som har vist resultater af betydning for undersøgelsens fokuspunkter, er behandlet nærmere i rapporten. ► I de tilfælde, hvor vi ikke har kunnet finde oplysninger om forhold, der ellers er lovpligtige at oplyse – såsom vederlag til ledelsen, i medfør af årsregnskabslovens § 98 b, jf. årsregnskabslovens § 69, stk. 1 – har vi behandlet det pågældende datapunkt som værende lig nul. ► Af årsregnskabsloven § 29, stk. 2 fremgår det, at virksomheder (og herunder erhvervsdrivende fonde) skal angive administrationsomkostninger (i de funktionsopdelte resultatopgørelser) og personaleom- kostninger (i de artsopdelte resultatopgørelser). I nærværende analyse er data fra henholdsvis admi- nistrations- og personaleomkostninger slået sammen til en samlet variabel og angiver eventuelle om- kostninger (herunder løn, pension og anden social sikring) til ansatte i fonden og derved ikke ledelses- vederlag eller vederlag til administrator. ► I gennemgangen af fondenes årsrapporter er det tydeligt, at der ikke er overensstemmelse blandt fon- dene omkring angivelse af henholdsvis administrations- og/eller personaleomkostninger ved aflæg- gelse af årsrapport. Det er ikke sjældent, at der under personaleomkostninger er angivet præcist det samme beløb som fonden samlet udbetaler i ledelsesvederlag. I disse tilfælde – hvor ledelsesvederla- get tydeligvis er angivet som administrations- eller personaleomkostninger – er det i dataindsamlingen helt konsekvent angivet, at fonden ikke har nogle omkostninger hertil. ► I de erhvervsdrivende fondes årsrapport kan en eventuel uddelingssum enten angives i uddelingsram- men (som faktiske udførte uddelinger) eller som henlagt til uddeling (og dermed først senere vil blive uddelt). I analysen har vi på tværs af fondene lagt disse variable sammen på, da de tilsammen er et udtryk for de erhvervsdrivende fondes samlede uddelingsaktivitet. ► Hvis der i årsrapporterne ikke har været angivet et konkret beløb henlagt til uddelinger eller fremgår af uddelingsrammen, er det tolket som om, at fonden ikke uddeler – også selvom de før har foretaget uddelinger eller deres uddelingspolitik står beskrevet i årsrapporten. ► Nedenfor i analyserne ses det, at kontinuerte variable (dvs. variable, der kan antage mange, og på hinanden kontinuerlige værdier, såsom størrelsen af vederlag, omkostninger m.fl.) angives i katego- rier, der defineres ved intervaller. Disse intervaller er ikke opdelt, så de er lige store. Intervallerne er i stedet opdelt induktivt gennem data, dvs. at de er opdelt på baggrund af data, hvor det er tilstræbt, at hver kategori er nogenlunde lige stor. Denne form for induktiv kategorisering er dels valgt for at sikre analysernes styrke, og dels for at vise de grupper, som fondene naturligt fordeler sig ligeligt i, når vi ser på deres forskellige karakteristika (fx vederlag til administrator, ledelsesvederlag m.fl.).

4.1.1

Datakvalitet

Som led i dataindsamlingen er der foretaget en række konsistens- og kvalitetstjek, og i det omfang data umiddelbart har fremstået som potentielt forkerte, er der foretaget relevant opfølgning herpå. I enkelte til- fælde har det ikke været muligt at verificere data, og disse data er derfor udeladt af undersøgelsen. I nogle analyser er det kun relevant at se på en subpopulation (fx kun på de fonde, der udbetaler ledelsesveder-

1 Se bilag 1 ”Dataudtræk”

11

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease