taljeret billede. Figur 5 viser her, at der ikke ses nogen stærk entydig sammenhæng mellem fondens egen- kapital og størrelsen af vederlag pr. bestyrelsesmedlem – og at datagrundlaget er spinkelt at analysere sammenhænge på, når fondenes egenkapital er større end 1 mia. kr.
Balancesum
I et regnskab opgøres fondens balance. Denne består dels af fondens aktiver, og dels af fondens passiver. Aktiverne fortæller, hvordan fonden har placeret sin kapital. Det kan være kapitalandele i et datterselskab, ejendom, driftsmidler, indestående på en bankkonto m.m. Passiverne fortæller, hvordan fonden har finan- sieret sine aktiver. Det kan enten være egenkapital som gennemgået i ovenstående afsnit, eller det kan være kort- eller langfristet gæld til eksterne kreditorer. Aktiverne og passiverne skal være lige store, og summen af enten passiverne eller aktiverne svarer til balancesummen. Den siger således noget om stør- relsen på fonden, hvilke aktiviteter den har, og hvordan disse er finansierede. Den samlede balancesum er på 467,9 mia. kr., og den gennemsnitlige balancesum i hver fond er på 355,3 mio. kr. Ligesom for egenkapitalen påvirkes dette kraftigt af den største fond, der har en balancesum på 127,8 mia., svarende til 27 % af fondenes samlede balancesum. Ni fonde har en balancesum på over 10 mia. kr. Det vil sige, at relativt få fonde bidrager med langt størstedelen af den samlede balancesum.
Tabel 12: Fondenes balancesum
Gnsntl. vederlag
Gnsntl. bestyrelsesve- derlag pr. bestyrelses- medlem 2018 (t.kr.)
Gnsntl. administrations- og personaleomkostninger 2018 (t.kr.)
Andel (%)
Balancesum
Antal
2018 (t.kr)
Under 2,5 mio.kr.
231
17,5%
69,6
4,5
408,8
2,5-5 mio.kr.
131
9,9%
178,5
6,7
1.519,5
5-15 mio.kr.
278
21,1%
165,3
7,1
2.239,5
15-50 mio.kr.
292
22,2%
229,5
16,6
3.388,7
50 - 100 mio.kr.
147
11,2%
336,2
27,2
4.041,3
100 mio.-1 mia.kr.
198
15,0%
719,5
67,4
6.453,0
Over 1 mia.kr.
40
3,0%
3.992,4
243,8
225.008,5
Total
1317 100,0%
395,3
26,4
9.702,1
Der er overordnet set en positiv sammenhæng mellem størrelsen på balancesummen og det gennemsnit- lige samlede ledelsesvederlag, med undtagelse af de fonde, der har en balancesum på mellem 2,5 og 5 mio. kr., hvor det gennemsnitlige samlede ledelsesvederlag falder. Bortset fra fonde, der har en balance- sum i dette interval, stiger det gennemsnitlige ledelsesvederlag altså jo større balancesummen er. Særligt når fondenes balancesum går fra at være mellem 100 mio. – 1 mia. kr. til at være over 1 mia. kr. øges det gennemsnitlige samlede vederlag meget, idet det stiger fra 719.500 kr. til 3,9 mio. i gennemsnit, hvilket svarer til en stigning på 442 %. Der ses en entydig positiv sammenhæng mellem balancesummen og det gennemsnitlige vederlag pr. be- styrelsesmedlem. Ligesom for det gennemsnitlige samlede ledelsesvederlag, ses den største stigning i det gennemsnitlige vederlag pr. bestyrelsesmedlem når balancesummen øges fra at være mellem 100 mio. – 1 mia. kr. til at være over 1 mia. kr., hvor vederlaget pr. bestyrelsesmedlem øges fra 67.400 kr. til 243.800 kr., svarende til en stigning på 262 %. Som for de foregående størrelsesvariable synes der at være den samme, positive sammenhæng mellem balancesummen og de gennemsnitlige administrations- og personaleomkostninger som den sammen- hæng, der er mellem balancesummen og det samlede, gennemsnitlige ledelsesvederlag. Når fondene går fra at have en balancesum på under 2,5 mio. kr. til mellem 2,5-5 mio. kr., stiger de gennemsnitlige admini- strations- og personaleomkostninger fra 408.800 kr. til 1,5 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 267 %. Den største stigning i de gennemsnitlige administrations- og personaleomkostninger forekommer dog, når fondene går fra at have en balancesum mellem 100 mio. -1 mia. kr. til at have en balancesum på over 1 mia. kr. Her ses en stigning i de gennemsnitlige administrations- og personaleomkostninger fra 6,5-225 mio. kr., svarende til en stigning på 3.362 %.
21
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease