Direkte erhvervsdrift og moderfond Ejendomsdrift og mo- derfond Direkte erhvervsdrift, ejendomsdrift og mo- derfond
199
15,1%
691,3
42,8
47.684,8
23
1,7%
371,3
55,6
705,0
51
3,9%
716,8
57,0
3.285,3
Total
1317 100,0%
395,3
26,4
9.702,1
Størstedelen af fondene (62 %) udøver kun én form for aktivitet, men de resterende 38 % kan klassificeres som udøvende to eller alle tre aktiviteter. Mere end en tredjedel (35,9%) af de erhvervsdrivende fonde udøver udelukkende direkte erhvervsdrift, mens 14,4 % udelukkende er moderfonde og 11,7 % udeluk- kende udøver ejendomsdrift. De 3,9 % af fondene, der både udøver direkte erhvervsdrift, ejendomsdrift og er en moderfond, har det hø- jeste gennemsnitlige samlede ledelsesvederlag og det højeste gennemsnitlige vederlag pr. bestyrelses- medlem. De 15,1 % af fondene, der både udøver direkte erhvervsdrift og er en moderfond har de højeste gennem- snitlige administrations- og personaleomkostninger på hele 47,7 mio. kr. Det skyldes primært de to største fonde (der har omkostninger på henholdsvis 7,2 mia. kr. og 1,4 mia. kr.). Frasorteres disse to fonde i ana- lysen, er gennemsnittet blot 4,7 mio. kr. De 11,7 % af fondene, hvis aktiviteter udelukkende vedrører ejendomsdrift, er den kategori af fondene, der samlet lægger sig med de laveste udgifter – både i forhold til det gennemsnitlige samlede ledelsesveder- lag og i forhold til administrations- og personaleomkostninger. Dog er der én anden type fonde – de der udelukkende udøver direkte erhvervsdrift – der udbetaler et lavere vederlag pr. bestyrelsesmedlem, om end forskellen ikke er på mere end 1.900 kr. pr. medlem. Det er muligt, at det relativt lave ledelsesvederlag i denne type fonde afspejler, at mange af den slags fondes formål er at udleje en ejendom til en bestemt gruppe af socialt udsatte mennesker eller almennyttige virksomheder på favorable vilkår. Det betyder, at lejeindtægterne er forholdsvist lave, og hvis økonomien skal hænge sammen, kan det derfor ikke forsvares at udbetale store vederlagssummer. Generelt er moderfondene, hvad end deres aktiviteter udelukkende vedrører drift af en dattervirksomhed, eller om de er en moderfond kombineret med ejendoms- og/eller erhvervsdrift, overordnet set de fonde, der udbetaler mest i ledelsesvederlag. De fire fondsaktivitetstyper, hvori moderfond indgår, har ligeledes fire ud af de fem største administrations- og personaleomkostninger, mens de fonde, der har de laveste gennemsnitlige omkostninger, igen er de fonde, der udelukkende beskæftiger sig med ejendomsdrift. Dette kan sandsynligvis forklares af fondenes størrelse. Af tabel 15 nedenfor fremgår det nemlig, at mo- derfondene (og alle kombinationer af aktiviteter hvor moderfonde indgår) også er de fonde, der har størst egenkapital.
Tabel 15: Fordelingen af fondenes egenkapital (mio. kr.) efter fondenes erhvervsmæssige aktiviteter
0 - 0,5 mio.kr. 16,7%
0,5 - 5 mio.kr.
5 - 50 mio.kr.
50 - 150 mio.kr.
Over 150 mio.kr.
Fondsaktivitet
Negativ
Total
Direkte erhvervsdrift
2,3% 1,9% 1,6%
41,9% 32,1% 31,2% 45,5% 15,8% 36,3%
5,1%
1,9% 7,1%
100% 100% 100%
Ejendom
3,9% 4,7%
10,4% 16,8%
Moderfond
24,7%
Direkte erhvervsdrift og Ejendom Direkte erhvervsdrift og Moderfond Ejendom og Moderfond Direkte erhvervsdrift, Ejendom og Moderfond
0,9%
6,6%
25,1% 46,3%
15,0%
6,2%
100%
1,0%
10,6%
17,6% 31,7%
20,1%
19,1%
100%
0,0%
4,3%
17,4% 21,7%
13,0%
43,5%
100%
2,0%
2,0%
11,8% 29,4%
19,6%
35,3%
100%
Gennemsnit
1,7%
10,0%
28,7% 36,4%
12,1%
11,2%
100%
Tallene i hver kolonne i tabel 15 kan holdes op mod gennemsnittet (der fremgår for neden). Fx viser tabel- len, at 43,5 % af de fonde der både udøver ejendomsdrift og er en moderfond har en egenkapital på over 150 mio. kr., hvorimod gennemsnittet på tværs af alle fondstyperne blot er på 11,2 %. Således er det for- mentligt fondenes størrelse, der forklarer størrelsen på vederlag i sidste ende. Dette illustreres også tyde- ligt i figur 8 nedenfor.
23
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease