1) fondens aktiver skal allerede i forbindelse med oprettelsen være uigenkaldeligt overdra- get til fonden, og 2) fondens midler må ikke efterfølgende kunne føres tilbage til stifteren eller personer, som er stifteren nærtstående. Forbuddet mod at føre midler tilbage til stifter omfatter også stifterens ægtefælle eller faste samlever og stifterens mindreårige børn. Forbuddet mod at føre midler tilbage til stifter gælder også ledelsen og eventuelle majoritetsaktionærer m.v. med bestemmende indflydelse i fondens stifter, hvis fondens stifter er en juridisk person, jf. princippet i den gældende lovs § 17, stk. 2, der foreslås videreført som § 40, stk. 2. Det vil således ikke være muligt, eksempelvis i forbindelse med en stiftelse af en erhvervsdri- vende fond, at foreskrive, at fondens overskud skal uddeles til eneaktionæren i det selskab, der har stiftet fonden. De hensyn, der er baggrunden for forbuddet mod at tilbageføre midler fra en fond til dens stifter og dennes nærtstående, gør sig således gældende på tilsvarende vis i forhold til personer, der står bag en juridisk person, der stifter en fond. Kravet om, at fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue, medfører som anført, at fondens midler ikke må gå tilbage til stifteren eller dennes nærtstående. Der har i den forbindelse i teorien været drøftelser af, hvorvidt kravet om uigenkaldelig udskillelse – også benævnt krympereglen – giver mulighed for, at der fastsættes vedtægtsbestemmelser, der forbeholder stifter visse rettigheder som f.eks. rentenydelsesret, en brugsret eller en bo- pælsret. Det er muligt at tillægge stifter en sådan begrænset ret i forhold til afkast af fondens formue i form af f.eks. en rentenydelsesret eller bopælsret. Tildelingen af eksempelvis en forholdsvis begrænset rentenydelsesret eller bopælsret strider ikke mod hensynet bag krympereglen. Det bemærkes dog i den forbindelse, at der med en rentenydelsesret alene gives ret til rente eller andet afkast af en kapital, men ikke nogen yderligere ret over den pågældende kapital. Det bemærkes endvidere, at det ikke vil være muligt for fondens stifter eller nærtstående lovligt at oppebære hele fondens indtægt. Det reelle primære formål med fonden må således ikke være direkte eller indirekte at uddele ydelser til stifteren. I så fald vil det kunne blive betragtet som en form for selvbåndlæggelse, hvilket vil kunne føre til, at der ikke er tale om en fond. Muligheden for at tillægge en fonds stifter eller nærtstående en rentenydelsesret m.v. forud- sætter, at retten, den tidsmæssige ramme og niveauet herfor klart fremgår af fondens ved- tægt. Der vil endvidere altid være tale om en konkret vurdering af, hvorvidt fondens formue er effek- tivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Denne regel, som også hidtil har været gældende, skal ses i relation til den gældende bestem- melse i lovens § 8, som foreslås videreført som ny § 28, som omhandler såkaldte familiefonde. Denne bestemmelse medfører, at medlemmer af en bestemt familie eller visse familier ikke kan tillægges fortrinsret til uddelinger, herunder en eventuel rentenydelsesret, eller særlige stillin- ger i fonden, til andre personer end de der lever på stiftelsestidspunktet, samt eventuelt til én i forhold til disse ufødt generation. Denne begrænsning følger af forbuddet mod fideikommis- ser, jf. grundlovens § 84, og medfører også begrænsninger i fondes mulige formål, jf. nedenfor.
8
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease