Ovennævnte krav vedrørende forholdet mellem fonden og dens stifter gælder, uanset om stif- teren af fonden er en fysisk eller juridisk person. I det foreslåede stk. 2, præciseres det endvidere, at det er en gyldighedsbetingelse, at der i vedtægten er optaget et eller flere nærmere angivne bestemte formål , som fonden skal vare- tage. Efter gældende ret er der fri adgang til at oprette erhvervsdrivende fonde med et hvilket som helst formål, medmindre der i anden lovgivning er gjort undtagelse herfra. Der gøres ikke ind- greb heri. Lovforslaget gør desuden ikke indgreb i fondes adgang til selv eller gennem datter- virksomheder at udøve erhvervsvirksomhed. Om der skal gælde indskrænkninger heri, bør be- stemmes i de love, der gælder for det pågældende erhverv. En erhvervsdrivende fonds vedtægt skal indeholde et formål, som fonden skal varetage, og som typisk er udtryk for fondens overordnede aktiviteter for at fremskaffe et overskud til uddeling, jf. den foreslåede § 27, stk. 1, nr. 3, ligesom det i vedtægten skal angives, hvad fondens over- skud og reserver skal anvendes til, jf. den foreslåede § 27, stk. 1, nr. 10. Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en udtrykkelig begrænsning i forhold til er- hvervsdrivende fondes formål. Der er således som udgangspunkt kun ganske få begrænsninger i forhold til, hvilke formål en fond kan varetage. En erhvervsdrivende fonds formål må i henhold til almindelige retsgrundsætninger ikke stride mod lov og ærbarhed. Fondens formål må endvidere ikke stride mod præceptive regler i anden lovgivning, f.eks. den kommunale lovgivning, ligesom fonde, hvis formål åbenbart er uden for- nuftig mening eller er umuligt at opfylde, ikke gyldigt kan stiftes. Erhvervsstyrelsen påser som registreringsmyndighed disse forhold i forbindelse med registrering eller anmeldelse til regi- strering af stiftelsen af en erhvervsdrivende fond. Det kan endvidere i særlovgivning være be- stemt, at nærmere bestemte formål ikke kan varetages af en fond. En erhvervsdrivende fond skal have et eller flere ’bestemte’ formål, som kan være udtryk for fondens overordnede aktiviteter. Kravet om en vis ’bestemthed’ medfører, at en stifter ikke gyldigt kan fastsætte, at fonden skal »varetage de formål, som bestyrelsen ønsker« eller lig- nende formuleringer. Et sådant formål er ikke konkret nok til at kunne godkendes og registre- res. Et tilstrækkeligt bestemt formål kunne f.eks. være »eje og sikre den fortsatte beståen af [. . ] A/S«, »drive kursusejendom« eller »hjælpe værdigt trængende med en lejlighed på matrikel nummer [. . ]«. Bestemmelsen medfører, at ethvert formål, som ikke er i strid med lov, ærbarhed, eller i øvrigt savner mening, kan tilgodeses af fondens stifter. Denne vidtstrakte frihed til at oprette fonde til varetagelse af ethvert lovligt formål er i overensstemmelse med gældende ret. Foruden at en erhvervsdrivende fond skal have et eller flere bestemte formål, er det en forud- sætning, at formålet umiddelbart skal kunne efterleves i en længere årrække , hvilket i princip- pet vil sige uden tidsbegrænsning. Forudsætningen, om at en fond skal kunne eksistere i en længere årrække, fremgik ikke direkte af den af Erhvervsfondsudvalget foreslåede definition. Det fremgik dog af udvalgets drøftelser og bemærkningerne til den af udvalget foreslåede definition, at tidsaspektet, som også gør sig gældende i henhold til gældende ret, skal indgå i definitionen. Det er foreslået, at tidsaspektet indgår direkte i definitionen af hensyn til klarhed om retstilstanden, som ønsket af Erhvervs- fondsudvalget.
9
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease