Hvis en erhvervsdrivende fonds formål ikke kan efterleves og varetages i en længere årrække, vil der ikke være tale om en fond, hvilket Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed påser i forbindelse med registrering eller anmeldelse til registrering af stiftelsen af en erhvervsdri- vende fond. Skal kapitalen eksempelvis forbruges i løbet af en kort periode, er det ikke hen- sigtsmæssigt at fondsformen benyttes. Hvis betingelsen om en vis varighed ikke er opfyldt, skal der således anvendes en anden virksomhedsform end en fond. Vurderingen af tidshorisonten skal ses i sammenhæng med fondens midler, da der til alle tider skal være midler til at varetage fondens formål – fondens midler skal stå mål med fondens formål. Det er således ikke muligt at stifte en fond alene med henblik på at lave en indsamling eller en anden enkeltstående aktivitet eller begivenhed. Sådanne aktiviteter har ofte projektstruktur, hvor der ikke er behov for en egentlig selvstændig retsdannelse og kan ikke være en fond om- fattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Der kan dog ikke sættes en fast grænse for, hvor længe en fond som minimum skal have til hensigt at fungere. Dette må bero på en konkret vurdering. Det er dog klart, at tidshorisonten skal have en vis udstrækning for at statuere en fond, hvilket hidtil i praksis har medført at 4-5 år er for kort et sigte, hvorimod en periode på omkring 10 år er accepteret. I definitionen i stk. 2, foreslås det endvidere, at der i en erhvervsdrivende fond skal være en i forhold til stifter selvstændig ledelse . Kravet om selvstændighed i forhold til stifter medfører, at der i bestyrelsen skal være mindst ét eller flere af stifter uafhængige medlemmer. De gældende, uskrevne, fondsretlige grundsætninger, som regulerer dette område, indeholder krav om mindst ét uafhængigt medlem. Dette skal efter Erhvervsstyrelsens praksis ses i forhold til lovens bestemmelse om sammensætning af en fonds bestyrelse, hvor udgangspunktet er mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Det er imidlertid ikke altid tilstrækkeligt, at der er et medlem af fondens bestyrelse, der er uafhængigt af fondens stifter. Jo flere bestyrelsesmedlemmer desto flere uafhængige bestyrelsesmedlemmer skal der også være. Erhvervsstyrelsen har i praksis konkret stillet skærpede krav til antallet af uafhængige medlem- mer, hvis der har været indicier på, at et enkelt uafhængigt medlem ikke ville være tilstrækkeligt til at sikre en selvstændig bestyrelse. Efter Erhvervsstyrelsens praksis indebærer det, at det altid er en konkret vurdering, og at bestyrelsens samlede størrelse og omstændighederne i øv- rigt konkret kan bevirke, at ét uafhængigt medlem ikke er tilstrækkeligt. Konkret kan der i en fond således være behov for, at flere bestyrelsesmedlemmer er uafhængige af stifter, gavegi- vere og legatmodtagere. Erhvervsstyrelsen har konkret krævet, at en tredjedel og op til halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen er uafhængige. Erhvervsfondsudvalget foreslog, at det bør præciseres, hvad der ligger i kravet om, at en fond skal have en selvstændig ledelse. Udvalget fandt ligeledes, at det ikke altid er tilstrækkeligt med ét medlem af ledelsen, der er uafhængig af fondens stifter m.v. Efter udvalgets opfattelse med- fører kravet om en selvstændig ledelse, at jo større antal vedtægtsbestemte bestyrelsesmed- lemmer jo større antal bestyrelsesmedlemmer, der er uafhængige af fondens stifter m.v., bør der være. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indgår ikke i denne beregning. På denne baggrund skal det præciseres, at der skal være mindst 1 medlem, der er uafhængig af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 3-4 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 2 medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 5-8 ved- tægtsudpegede medlemmer, mindst 3 medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter m.v.,
10
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease