Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

når bestyrelsen består af 9-11 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 4 medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 12-14 vedtægtsudpegede besty- relsesmedlemmer osv. På denne måde tilgodeses ønsket om en reel uafhængig andel af besty- relsen. Reglerne om bestyrelsens uafhængighed skal ses i lyset af, at det som udgangspunkt er besty- relsen, der er eneansvarlig for fondens virksomhed. Til forskel fra f.eks. et aktieselskab har en fond ikke en kreds af ejere og dermed en generalforsamling, som skal godkende og kontrollere bestyrelsens dispositioner og vælge nye medlemmer til bestyrelsen. Den manglende interne og eksterne - eftersom fonden ikke kan overtages af andre, der eventuelt måtte ønske dette - kon- trol med bestyrelsen bevirker, at det er væsentligt, at de grundlæggende betingelser om uaf- hængighed af stifter og en reel selvstændig ledelse til stadighed overholdes og respekteres af bestyrelsen. I modsat fald øges risikoen for misbrug af denne særlige retsform. Dette skal også ses i sammenhæng med, at hvis der ikke var krav om en uafhængig ledelse, så ville der reelt set være tale om selvbåndlæggelse, hvilket ikke kan anerkendes ud fra et hensyn til kreditorer m.v. Uafhængighed af stifter medfører som udgangspunkt, at der ikke er tætte relationer mellem stifter og medlemmer af fondens ledelse eller selve fonden. Familiemæssige relationer til per- soner, der ikke kan anses for uafhængige, medfører ligeledes, at der ikke kan være tale om uafhængighed. Et familiemedlems manglende uafhængighed »smitter« således af på det på- gældende medlem af bestyrelsen. Kravet om ledelsens uafhængighed af stifter suppleres af de foreslåede anbefalinger om ledel- sens generelle uafhængighed og evne til upartisk at varetage fondens formål og interesser, jf. den foreslåede § 60 og bemærkninger til bestemmelsen. Et medlem af bestyrelsen anses i henhold til de i Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslåede anbefalinger ikke for uafhængig, hvis den pågældende: 1) er eller inden for de seneste 3 år har været medlem af direktionen eller ledende medar- bejder i fonden eller en væsentlig dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fon- den, 3) har modtaget større vederlag, herunder uddelinger eller andre ydelser, fra fonden/kon- cernen eller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden i anden egen- skab end som medlem af fondens ledelse, 4) inden for det seneste år har haft en væsentlig forretningsrelation (f.eks. personlig eller indirekte som partner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør eller ledelsesmedlem i selskaber med tilsvarende forbindelse) med fonden/koncernen eller en dattervirksom- hed eller associeret virksomhed til fonden, 5) er eller inden for de seneste 3 år har været ansat eller partner hos ekstern revisor, 6) har været medlem af fondens ledelse i mere end 12 år, 7) er i nær familie eller på anden måde står personer, som ikke betragtes som uafhængige, særlig nær, 8) er stifter eller væsentlig gavegiver, hvis fonden har til formål at yde støtte til disses fa- milie eller andre, som står disse særlig nær, eller 9) er ledelsesmedlem i en organisation, en anden fond eller lignende, der modtager eller gentagne gange inden for de seneste 5 år har modtaget væsentlige donationer fra fon- den.

11

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease