De nævnte kriterier kan ikke betragtes som udtømmende, og uafhængighedsbegrebet skal der- for løbende fortolkes i overensstemmelse med samfundsudviklingen, herunder udviklingen in- denfor god selskabs- og fondsledelse generelt. Det er bestyrelsens ansvar konkret at vurdere medlemmernes reelle uafhængighed. Bestyrelsen skal ved anvendelse af uafhængighedskrite- rierne lægge vægt på det materielle snarere end det formelle. Det foreslåede krav om en af stifter selvstændig ledelse i definitionen af en erhvervsdrivende fond skal i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets opfattelse også gælde for væsent- lige gavegivere, bidragsydere eller lignende, jf. det foreslåede stk. 3 til denne bestemmelse. Manglende selvstændighed kan føre til, at der ikke er tale om en fond. Det vil således kunne medføre, at stifteren eller bestyrelsen bliver ansvarlige for de aftaler, som de måtte have ind- gået på fondens vegne. Kravet om selvstændighed medfører endvidere, at det ikke kan fremgå af vedtægten, at stifte- ren skal give sit samtykke til alle beslutninger, eller at stifteren har en generel vetoret over for bestyrelsens beslutninger. Det kan dog af stifteren i fondens vedtægt bestemmes, at stifterens samtykke kræves ved visse nærmere angivne beslutninger, f.eks. om visse konkrete vedtægts- ændringer og fondens opløsning, eller salg af særlige aktiver, der er overdraget til fonden ved stiftelsen. En konsekvens af kravet om en selvstændig bestyrelse er desuden, at de beslutninger, som bestyrelsen i en fond træffer, skal kunne begrundes i fondens formål og interesser. Stifters ønsker med fonden må komme til udtryk i forbindelse med affattelsen af vedtægten eller doku- menter, der knytter sig hertil. Efter stiftelsen af fonden har stifter ikke særlige rettigheder i forhold til fonden ved for eksempel ændring af vedtægten, hvis det ikke klart fremgår af den oprindelige vedtægt - og i så fald kun enkelte specifikke og afgrænsede bestemmelser. Kravet om en selvstændig ledelse medfører ikke, at der er et forbud mod, at der sidder stiftere – eller repræsentanter for stifter, hvis stifter er en juridisk person – i fondens bestyrelse. Stif- ters nærtstående kan endvidere være medlemmer af bestyrelsen. Kravet om, at et eller flere medlemmer af bestyrelsen skal være uafhængige i forhold til stifteren, gælder dog også i for- hold til eventuelle nærtstående. Der kan ikke dispenseres fra kravet om et eller flere af stifter uafhængige medlemmer af besty- relsen. Kravet om et eller flere uafhængige medlemmer af bestyrelsen i forhold til stifter og dennes nærtstående skal være opfyldt både ved fondens stiftelse og efterfølgende gennem hele fon- dens levetid. Kravet om en selvstændig ledelse medfører endvidere, at et repræsentantskab e.l. ikke kan udpege flertallet af medlemmerne af en erhvervsdrivende fonds bestyrelse. Hvis et repræsen- tantskab i henhold til vedtægten udpeger halvdelen af bestyrelsens medlemmer, kan repræsen- tantskabet ikke samtidig udpege formanden for fondens bestyrelse, medmindre formanden ikke har nogen specielle beføjelser i forhold til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. For nærmere om formandens eventuelle beføjelser ved stemmelighed, se den foreslåede § 53, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Fonde sammenlignes ofte med foreninger. Ved afgrænsning af erhvervsdrivende fonde i for- hold til foreninger kan det anføres, at det karakteristiske ved en forening som udgangspunkt er, at den har en medlemskreds, og at medlemskredsen er gået sammen om et fælles formål,
12
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease