men uden nødvendigvis at have en fælles formue. Udgangspunktet er endvidere, at en for- enings medlemmer på en generalforsamling vælger foreningens bestyrelse og godkender års- regnskab, ændring af vedtægten og lignende. I erhvervsdrivende foreninger har medlemmerne som udgangspunkt ejerbeføjelser i forhold til medlemsformuen, men dette behøver ikke at være tilfældet. Hvis en (erhvervsdrivende) rets- dannelse har medlemmer, taler det væsentligt for, at der er tale om en forening uanset om de har ejerandel af formuen. Den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet må afhænge af en samlet vurdering af retsdannelsens stiftelsesmåde og vedtægtens bestemmelser om ledel- sesform, opløsning m.v. og de faktiske forhold. I fonde er der ikke en medlemskreds, og det er ikke muligt for nogen – hverken fysisk eller juridisk person – at have ejerbeføjelser i forhold til fondens formue. Afgørelse af, hvorvidt der foreligger en erhvervsdrivende fond træffes også fremover af Erhvervsstyrelsen, jf. den foreslåede § 4. I det sidste led i den foreslåede definition i stk. 2, præciseres, at ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. Det betyder, at fonden er selvejende, og ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan. At en erhvervsdrivende fond er selvejende medfører, at formuen ikke kan falde i arv, og at der ikke gyldigt kan ske uddeling til en »ejerkreds«, hverken i fondens levetid eller i forbindelse med opløsning af fonden. I fondens levetid og ved opløsning af fonden er bestyrelsen forpligtet til udelukkende at uddele fondens midler i overensstemmelse med fondens uddelingsformål. Der kan eventuelt ved opløsning overføres midler til en anden fond med samme eller lignende for- mål. I henhold til det foreslåede stk. 3 bliver væsentlige gavegivere, bidragsydere eller lignende side- stillede med fondens stifter eller stiftere. Det medfører, at der gælder de samme begrænsnin- ger for disse personer – juridiske eller fysiske – som for fondens stifter i forhold til udskillelse af formue, uafhængighed i forhold til bestyrelsens medlemmer og forbud mod tilbageførelse af midler. Der er alene tale om en kodificering af gældende ret. Det er ikke afgørende, om der er tale om en gavegiver eller en bidragsyder, da der med det af Erhvervsfondsudvalget foreslåede ordvalg alene er tilsigtet at omfatte alle former for tilførsel af midler til en fond, som ikke modsvares af en modydelse. En gavedisposition vil være over- dragelse af midler uden modydelse af nogen art. Både ved gaver og ved bidrag vil der kunne være overdragelse af midler mod en delvis modydelse, som ikke modsvarer den fulde værdi af gaven eller bidraget og derfor fortsat indeholder et gaveelement, og hvis dette er væsentligt, vil gavegiver eller bidragsyder blive sidestillet med stifter. Hvis væsentlige gavegivere m.v. ikke sidestilles med stifter, vil det medføre risiko for omgåelse af stifterbegrebet, idet en fond vil kunne stiftes af en stråmand, mens kapitalen tilvejebringes af en anden juridisk eller fysisk person, der så efterfølgende ville kunne få kapitalen tilbageført. Væsentlige gavegivere m.v. har som følge heraf samme særstilling i relation til fonden som stifterne. Ovenstående gælder med hensyn til væsentlige gavegivere m.v. både ved stiftelsen af fonden og i fondens efterfølgende virke. Hvorvidt en gavegiver, bidragsyder eller lignende må betragtes som væsentlig skal afgøres kon- kret i forhold til den enkelte fond. Der kan ikke opstilles konkrete regler for, hvornår en gave- disposition til en erhvervsdrivende fond skal anses for væsentlig, da der er forskel på fondene i forhold til størrelse i form af grundkapital, egenkapital og lignende. En gavegiver eller
13
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease