Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 2

Erhvervsdrift

Gældende bestemmelse

§ 2. En fond anses efter denne lov for erhvervsdrivende, hvis den

1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser el.lign., for hvilke den normalt modtager vederlag, 2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller 3) har den i selskabslovens § 7 anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed. Stk. 2. En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 1, nr. 3, anførte forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvornår fondes erhvervsdrift an- ses for begrænset eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens formue.

Lovbemærkninger

Det materielle indhold af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, om, hvornår en fond anses for at være erhvervsdrivende, foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rap- port fastholdt uændret. Den foreslåede bestemmelse fastlægger således, hvornår en fond efter denne lov er erhvervs- drivende. Udgangspunktet er fortsat, at fonde kan være erhvervsdrivende på følgende måder: a) Direkte erhvervsdrift. b) Moderfond gennem bestemmende indflydelse i et eller flere underliggende kapitalselska- ber eller andre virksomheder. c) Kombination af a og b. Afgørende for, om en fond kan karakteriseres som erhvervsdrivende i lovens forstand, er såle- des ikke alene vedtægtens formålsangivelse, men den virksomhed der faktisk drives eller ud- øves indflydelse på. Det er således muligt, at en fond i vedtægten har angivet et almennyttigt eller velgørende formål, men at fonden har en sådan tilknytning til en erhvervsvirksomhed, at den betragtes som erhvervsdrivende i lovens forstand. Skal fonden ifølge formålet alene vare- tage et alment ikke-erhvervsmæssigt formål, betragtes fonden således som erhvervsdrivende, dersom formålet skal fremmes gennem overskuddet fra f.eks. en produktionsvirksomhed eller udlejning af en ejendom, som fonden ejer. Om en fond er erhvervsdrivende eller ej, har ingen betydning i forhold til, om fonden kan have almennyttige og velgørende uddelingsformål. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandler de tilfælde, hvor fonden selv driver erhvervs- virksomhed. I det foreslåede stk. 1, nr. 1 , som viderefører den gældende § 1, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at en fond er erhvervsdrivende, hvis den overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlæg- ger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. Udtrykket »varer eller immaterielle rettigheder eller erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke, der normalt modtages en modydelse som vederlag«, skal forstås bredt. Det omfatter

15

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease