således blandt andet omsætning af løsøre, værdipapirer, it-udstyr, herunder it-programmer, rettigheder til patenter, varemærker, mønstre m.v., håndværksvirksomhed, industri, liberale erhverv og finansierings- og servicevirksomhed m.v. Det er en betingelse for at betegne fonden som erhvervsdrivende, at den normalt modtager vederlag som modydelse. Det er ikke afgørende, om den pågældende aktivitet er overskudsgi- vende, eller om der faktisk ikke betales vederlag i den konkrete situation. Hvis der er tale om ydelser, som ikke leveres på markedsmæssige vilkår, f.eks. sociale ydelser, boligydelser eller lignende, er der ikke tale om erhvervsdrift i denne lovs forstand. I det foreslåede stk. 1, nr. 2 , som viderefører den gældende § 1, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at en fond er erhvervsdrivende, hvis den udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejen- dom. Udøvelse af virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom er udtrykkeligt nævnt i stk. 1, nr. 2, da fast ejendom efter sædvanlig sprogbrug ikke omfattes af udtrykkene varer eller tjene- steydelser. Udlejning af fast ejendom mod vederlag indebærer, at fonden betragtes som er- hvervsdrivende, dersom udlejningen tilsigter at opnå et afkast til uddeling til fondens formål. Hvis formålet er helt eller delvis at uddele friboliger uden eller mod en lav betaling – således som det f.eks. er tilfældet med en række kollegier, hvor der ikke betales en markedsbestemt husleje – kan fonden ikke karakteriseres som erhvervsdrivende. Selv om sådanne fonde – ofte på grund af den økonomiske udvikling – har været nødsaget til at tage et mindre vederlag for den bolig, der stilles til rådighed, medfører dette ikke, at fonden kan siges erhvervsmæssigt at udleje fast ejendom. Tilsvarende gælder fonde, der har til formål at stille ferieboliger eller lignende til rådighed for ansatte eller tidligere ansatte i en bestemt virksomhed mod en beskeden lejeafgift. Der skal her lægges vægt på, at formålet ikke er at opnå et afkast til uddeling, men at opretholde og uddele friboliger eller boliger til meget beske- den ydelse. Der skal dog ikke meget til, før en fond anses for erhvervsdrivende i medfør af stk. 1, nr. 2. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der i praksis betales så stor en husleje eller andel af vedligeholdelsesomkostningerne, at elementet af fribolig må anses for bortfaldet eller kraftigt formindsket. Det vil eksempelvis kunne forekomme, hvis det kun er enkelte lejligheder i ejendommen, der har en lavere husleje, mens de øvrige har en normal husleje for at dække fondens driftsudgifter. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, omhandler de tilfælde, hvor en fond er erhvervsdrivende som følge af dens tilknytning til et andet selskab eller en anden virksomhed. Ifølge Deloittes undersøgelse om erhvervsdrivende fonde fra september 2012 har ca. halvdelen af de erhvervsdrivende fonde en sådan tilknytning til et andet selskab eller virksomhed, at de betragtes som »moderfonde«. 13 pct. af fondene i undersøgelsen er både erhvervsdrivende i kraft af deres tilknytning til et andet selskab eller virksomhed og i kraft af erhvervsdrift direkte i fonden. I det foreslåede stk. 1, nr. 3, som viderefører den gældende § 1, stk. 2, nr. 3, fremgår det, at en fond er erhvervsdrivende, hvis den har den i selskabslovens § 7 anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab, eller med en anden virksomhed af den i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte art. Bestemmelsen omhandler således de tilfælde, hvor fonden har en sådan særlig tilknytning til en erhvervsvirksomhed, at den skal være omfattet af loven, uanset om fonden i øvrigt har erhvervsdrift.
16
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease