Ved vedtagelsen af selskabsloven i 2009 blev den selskabsretlige koncerndefinition ændret. Den ændrede koncerndefinition i selskabsloven har haft direkte afsmittende effekt i forhold til lov om erhvervsdrivende fonde, idet der i den såkaldte følgelov til selskabsloven (lov nr. 516 af 12. juni 2009), blev foretaget en ændring af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, således at denne bestemmelse henviser til koncerndefinitionen i selskabsloven. Den gældende bestemmelse henviser dog til selskabslovens §§ 3 og 4, hvilket rettelig skulle have været en henvisning til §§ 6 og 7, som omhandler koncerner. Ved dette lovforslag foreslås det fremover alene at henvise til selskabslovens § 7, da denne bestemmelse indeholder betin- gelserne for, at en juridisk person siges at have opnået bestemmende indflydelse over en anden juridisk person. De gældende bestemmelser i selskabslovens § 6, 2. pkt., foreslås som følge heraf indsat som ny § 6, stk. 2, 2. pkt., i denne lov. Der henvises til forslagets § 6, stk. 2, og de tilhørende bemærkninger. Koncerndefinitionen i forslaget til lov om erhvervsdrivende fonde er herefter fortsat identisk med reglerne i bl.a. selskabsloven og årsregnskabsloven. Med henvisningen til selskabsloven vil begrebet også skulle fortolkes i overensstemmelse med fortolkningen i selskabsloven. Det afgørende kriterium er, om fonden har bestemmende indflydelse over en anden virksomhed og ikke om der konkret besiddes ejerandele. Det er væsentligt at bemærke, at det er stemmeret- tighederne og ikke kapitalandelene, som er udslagsgivende i forhold til om der foreligger et koncernforhold. Fonde kan således på samme måde som aktie- og anpartsselskaber have bestemmende indfly- delse over andre aktie- eller anpartsselskaber gennem besiddelse af stemme- eller kapitalan- dele i disse. Det samme kan være tilfældet i forhold til andre virksomheder ved fondes besid- delse af ejerandele i disse. Det gælder eksempelvis virksomheder som kommanditselskaber, andelsselskaber, interessentskaber m.v. Den foreslåede stk. 1, nr. 3, medfører således, at en fond, som har bestemmende indflydelse over et kapitalselskab eller en anden erhvervsdrivende virksomhed, skal betragtes som en er- hvervsdrivende fond. Baggrunden er, at en fond, der har bestemmende indflydelse i en anden erhvervsvirksomhed, ikke blot er en porteføljeforvaltende, passiv kapitalejer, men en erhvervsaktiv, koncernsty- rende fond. Som moderfond har en fond og dens bestyrelse det overordnede ansvar for koncernens drift og udvikling og det overordnede regnskabsansvar for hele koncernen over for myndighederne, eventuelle minoritetsaktionærer og offentligheden. Dette kommer ikke blot til udtryk på virk- somhedernes general- eller ejerforsamlinger, men også gennem koncernledelse i moderfonden, der fastlægger en forretningspolitik for koncernen. En fond anses således for at have bestemmende indflydelse, hvis den efter en konkret vurdering udøver faktisk kontrol med den tilknyttede virksomhed. Dette gælder uanset, om der måtte være stemmeretsbegrænsninger eller lignende i fondens vedtægt. En fond kan således konkret være erhvervsdrivende med en ejerbesiddelse på under 50 pct. af stemmerne i et kapitalselskab, hvis de øvrige stemmer er fordelt med små poster på mange ejere. En ejerstruktur med relativt få, men store kapitalejere kan endvidere føre til, at der kræ- ves en relativt høj ejerandel, før der er mulighed for at udøve bestemmende indflydelse. Det er
17
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease