på den baggrund ikke anset for muligt generelt at angive faste procentsatser for, hvornår en ejerandel i en virksomhed kan siges at medføre bestemmende indflydelse, men det skal vurde- res konkret. Det er ikke tilsigtet at give mulighed for, at moderfondsstatus alene tillægges på baggrund af de fremmødte stemmer på den enkelte generalforsamling, men at det skal være på baggrund af en mere permanent rådighed over stemmer. Hvis det dog kan ses af tidligere generalforsam- linger, at f.eks. 40 pct. af de samlede stemmerettigheder i et selskabet er tilstrækkeligt til at opnå bestemmende indflydelse – og moderfonden har over 40 pct. af stemmerne, må det anta- ges, at der foreligger et koncernforhold. Det hindrer ikke en fonds karakter af erhvervsdrivende, at der mellem fonden og den erhvervs- mæssige virksomhed er indskudt et eller flere »mellemled«, f.eks. et interessentskab, selv om disse isoleret betragtet ikke anses som erhvervsdrivende efter nr. 1 og 2, når de dog har den krævede indflydelse over en sådan erhvervsvirksomhed. Dette følger af henvisningen til de i selskabslovens § 7 nævnte »forbindelser«, der også omfatter en sådan indirekte tilknytning. En bestemmende indflydelse følger ikke blot af besiddelse af stemmer, men kan også være baseret på særlige bestemmelser i vedtægten, oprettelsesdokument eller lignende, herunder f.eks. aftale. Dette fremgår udtrykkeligt af den gældende § 1, stk. 2, nr. 4, som ikke foreslås videreført, da indholdet af denne bestemmelse fremover er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, gennem henvisningen til selskabslovens § 7. Det fremgår således allerede af selskabsloven, jf. dennes § 7, stk. 3, nr. 2, at bestemmende indflydelse på grundlag af vedtægten eller aftale med selskabet er omfattet af begrebet be- stemmende indflydelse. Bestemmelsen sigter således på de tilfælde, hvor der ikke formelt foreligger bestemmende ind- flydelse, men hvor fonden alligevel på anden vis skal betragtes som »moderfond« og dermed erhvervsdrivende. Bestemmelsen dækker de tilfælde, hvor fondens bestemmende indflydelse i en dattervirksomhed ikke beror på ejerskab eller besiddelse af stemmerettigheder. For fonde har dette hidtil været begrænset til situationer, hvor fonden samtidig havde en bety- delig andel i den pågældende virksomheds driftsresultat. Denne del af bestemmelsen viderefø- res ikke. Det er således fundet hensigtsmæssigt, at alene beføjelsen til at styre de økonomiske og driftsmæssige beslutninger skal føre til bestemmende indflydelse. Med det foreslåede stk. 2, videreføres det materielle indhold af den gældende lovs § 1, stk. 3. Det medfører, at en fond ikke skal anses for erhvervsdrivende, hvis erhvervsvirksomheden er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue. Fonde, der som udgangspunkt er erhvervsdrivende, men som anses for at være ikke-erhvervs- drivende på grund af begrænset erhvervsdrift eller begrænsede erhvervsmæssige aktiver, er som udgangspunkt omfattet af lov om fonde og visse foreninger, der henhører under Justits- ministeriets ressort, hvilket i praksis vil sige Civilstyrelsen. Erhvervsfondsudvalget drøftede, om der fremover skulle være andre grænser for minimum af erhvervsdrift, eller om de gældende bestemmelser fortsat er passende. Udvalget har vurderet, at de gældende undtagelser for, hvornår en fonds erhvervsdrift er for lille eller uvæsentlig til at medføre en erhvervsdrivende fond, fortsat er passende. Forslagets stk. 2 indeholder derfor fortsat en begrænsning i erhvervsdefinitionen, således at en fond ikke anses for erhvervsdrivende, og derfor holdes uden for lovens anvendelsesområde,
18
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease