Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Et fyldestgørende offentligt tilsyn vil som udgangspunkt indebære, at den offentlige myndighed som led i sit tilsyn får tilsendt og godkender den selvejende institutions regnskab, og at tilsyns- myndigheden skal godkende ekstraordinære dispositioner samt meddele tilladelse til vedtægts- ændringer og opløsning. Fonde, der ikke er omfattet af loven, jf. den foreslåede stk. 1, eller er undtaget fra lovens an- vendelsesområde, jf. stk. 2, skal reguleres ud fra særlovgivningen og fondens eget regelsæt, hvilket vil sige vedtægten og eventuelt oprettelsesdokument samt almindelige fondsretlige principper. Et sådant tilsyn eksisterer efter gældende ret eksempelvis, hvis en fond er underlagt reglerne om statslig eller kommunal revision, hvilket fremadrettet ligeledes vil gøre sig gældende. I lov- forslaget er det dog i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslået, at den gældende § 39 om statslig eller kommunal revision ikke videreføres i forslaget til den nye lov om erhvervsdrivende fonde, men fonde omfattet af sådan revision vil fortsat kunne undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde. Det skal dog fremover ske ved en konkret vurdering i hen- hold til den foreslåede stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Betingelsen om fyldestgørende offentligt tilsyn har desuden hidtil været opfyldt, hvis fonden var underlagt det indseende og den styring, der fulgte af de almindelige statslige budget- og bevillingsregler. Dette udgangspunkt er dog ændret med indførelsen af de såkaldte område- love, som er en konsekvens af Finansministeriets rapport om »Selvejende institutioner – sty- ring, regulering og effektivitet« fra april 2009. Rapporten har ført til områdelove om såkaldte statsfinansierede selvejende institutioner, der har reformeret en lang række enkeltområder med hver deres særregler. Områdelovene gælder for henholdsvis universiteter, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner. Områdelovene definerer, hvad der forstås ved selvejende institutioner på disse områder, lige- som områdelovene indeholder bestemmelser om bl.a. bestyrelsens sammensætning og ansvar, indholdet af vedtægterne, opløsning samt tilskud og tilsyn. Disse selvejende institutioner vil som udgangspunkt ikke være omfattet af lov om erhvervsdri- vende fonde, da der ofte ikke er tale om fonde (ikke selvejende, men reelt selvstyrende) eller erhvervsdrift på markedsvilkår (tilskudsfinansieret drift), eller disse selvejende institutioner er underlagt anden form for tilsyn og økonomisk kontrol. Uanset det forhold, at en selvejende institution som sådan opfylder betingelserne for at være undtaget fra fondslovgivningen, indebærer de almindelige fondsretlige grundsætninger, at Ci- vilstyrelsen i kraft af Civilstyrelsens såkaldte permutationsmyndighed vil skulle godkende væ- sentlige vedtægtsændringer, herunder opløsningen af den selvejende institution. Dette gælder, selv om et ministerium eller en kommune i øvrigt er godkendende myndighed for så vidt angår vedtægten og vedtægtsændringer i den selvejende institution samt for den selvejende institu- tions regnskaber m.v. I stk. 1, nr. 1, foreslås, at loven ikke skal gælde for Danmarks Nationalbank. Den foreslåede redaktionelle ændring foretages som led i en forenkling af bestemmelsen.

Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand.

I stk. 1, nr. 2, foreslås, at loven ikke skal gælde for fonde, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, eller ved mellemfolkelig overenskomst, og som er under tilsyn af en af staterne. Opret- telsesgrundlaget for den pågældende fond vil indeholde regler om et tilstrækkeligt tilsyn eller

22

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease