følge af den lovgivning, hvorved fonden er oprettet eller af tilsynsbestemmelser fastsat af den ansvarlige minister. Dette er lig gældende ret. Bestemmelsen omhandler alene fonde, der oprettes med hjemmel i lov og af statens myndig- heder eller på statsligt initiativ, hvorimod fonde oprettet af private og på privat initiativ falder uden for bestemmelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, at en fond helt eller delvist er finansieret af det offentlige, eller at en fond er underlagt visse offentlige kontrolbeføjelser. Undtagelse for sådanne fonde bør kun gø- res efter en konkret prøvelse, der hjemles i forslagets § 3, stk. 2. Det er forholdsvis sjældent, at staten opretter fonde, uden at dette sker ved lov eller i henhold til lov. Praksis viser dog eksempler på, at oprettelse er sket ved aktstykke til finansudvalget. For så vidt angår sådanne fonde oprettet med hjemmel i et aktstykke, vil de også fremover kun være undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde, hvis de konkret er omfattet af bestemmel- sen i lovens § 3, stk. 2. Erhvervsfondsudvalget har således vurderet om der skulle være en særskilt bestemmelse herom i lov om erhvervsdrivende fonde, men fandt ikke behov herfor. De pågældende fonde må forventes at have en særlig karakter, som medfører, at de ikke vil være omfattet af fondslovene, da der er tale om, at disse fonde er underlagt et offentligt tilsyn og økonomisk kontrol fra en særmyndighed. Et eksempel på en fond, som ikke er omfattet af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde i medfør af lovens § 1, stk. 4, nr. 1, er VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002. Loven om VækstFonden regulerer formål, ledelsesforhold, finansiering samt tilsyn med fonden og revision af fondens årsregnskaber. Fonden har desuden en vedtægt, som er god- kendt af den ansvarlige minister, ligesom den enkelte særlov og fondens vedtægt udgør fon- dens retlige grundlag.
Som andre eksempler på fonde, som ikke er omfattet af loven, kan nævnes følgende:
1) Arbejdsmarkedets Feriefond, § 46 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013. 2) Byggeskadefonden, kapitel 11 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, med senere ændringer. 3) Danmarks Tekniske Universitet (DTU), lov nr. 1265 af 20. december 2000. 4) Garantifonden for indskydere og investorer, lov nr. 133 af 22. februar 2011, med se- nere ændringer. 5) Landsbyggefonden, kapitel 6 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, med senere ændringer. Fonde, der er oprettet ved gensidig overenskomst mellem to eller flere stater, er undtaget fra loven, hvis fonden er underlagt tilsyn af en af staterne. Det kan i den forbindelse tænkes, at en fond, der har hjemsted i Danmark, er underlagt tilsyn af en fremmed stat. Et sådant tilsyn side- stilles med tilsyn, der udøves af den danske stat. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ofte er ganske tilfældigt, om en fond, der varetager mellemfolkelige formål, er oprettet ved lov eller ved aftale mellem staterne. Det forekommer dog ikke rimeligt, at fonde, der i øvrigt i vidt om- fang er ligestillet med hensyn til formål, tilsyn m.v., skal være forskelligt stillet i forhold til fondslovene.
Der tilsigtes med de foreslåede bestemmelser ingen ændringer i den gældende retstilstand.
23
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease