I stk. 1, nr. 3 foreslås det, at loven ikke skal omfatte fonde, med hvilke en kommune eller en region har indgået aftale til opfyldelse at kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til sociallovgivningen eller anden lovgivning. Dette vil fortrinsvis være lov om social service (ser- viceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, eller eventuelt lov om aktiv socialpo- litik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 med senere ændringer, men der kan også være andre love, som skal føre til at fonde, som yder sådanne ydelser, ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. I det omfang, de pågældende fonde udøver erhvervsvirksomhed i mere betydeligt omfang, er de dog efter forslaget omfattet af loven. De pågældende fonde kan således godt foretage visse afgrænsede sekundære opgaver, uden at fonden derved bliver omfattet af loven. Der skal dog være tale opgaver, som er forudsat eller lovlige i henhold til særlovgivningen, og den pågæl- dende aktivitet skal udgøre en begrænset del af fondens samlede omsætning og være accesso- risk til den sociale hovedaktivitet. Baggrunden for at undtage sådanne »sociale fonde« fra lov om erhvervsdrivende fonde er, at de i henhold til sociallovgivningen vil være underlagt et generelt institutionstilsyn. Dette vil også skulle gøre sig gældende, hvis andre love skal kunne føre til undtagelse fra lov om er- hvervsdrivende fonde i henhold til den foreslåede bestemmelse. Tilsynet i servicelovens §§ 148 og 148 a omfatter således tilsyn med de fonde, som udbyder tilbud i overensstemmelse med lov om social service og medfører, at fonde, som yder tilbud i henhold til loven, er undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde. Lov om social service opererer med to forskellige former for tilsyn. I henhold til lov om social service § 148 føres der således et såkaldt persontilsyn, som omhandler en kommunes tilsyn med den plads og de ydelser, som den enkelte kommune køber af den pågældende udbyder. Lov om social service § 148 a indeholder derimod en bestemmelse, hvorefter hjemstedskom- munen fører tilsyn med hele institutionen. Efter bestemmelsen omfatter dette almindelige driftstilsyn et tilsyn med bl.a. bygninger, personale og økonomi. Det er som udgangspunkt alene fonde omfattet af lov om social service § 148 a, og dermed bestemmelserne om et driftsorienteret tilsyn, som skal undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde. Hjemstedskommunen har for disse fonde forpligtelsen til at føre tilsynet. Disse fonde skal i henhold til den sociale lovgivning være registreret gennem den såkaldte tilbudsportal (www.tilbudsportalen.dk) som udbydere af sociale ydelser. Fra 1. januar 2014 vil det tillige gælde fonde omfattet af lov om socialtilsyn § 4, hvorefter socialtilsynet godkender og fører tilsvarende driftsorienteret tilsyn med størstedelen af de so- ciale tilbud, jf. lov nr. 608 af 12. juni 2013 (lovforslag L 205 om forslag til lov om socialtilsyn, fremsat den 10. april 2013) samt lov nr. 651 af 12. juni 2013 (lovforslag L 206 om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov om social- tilsyn m.v.), fremsat den 10. april 2013. Det foreslåede stk. 1, nr. 4, er en opsamlingsbestemmelse, som medfører, at en række fonde, der modtager offentlige tilskud, og som i vidt omfang varetager opgaver af offentlig karakter, ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Efter denne bestemmelse skal fonde, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning, ikke være omfattet af lov om er- hvervsdrivende fonde.
24
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease