foreslåede stk. 2. Det er dog ikke muligt at undlade betegnelsen fond på trods af brugen af forkortelsen ERF. Det er endvidere fortsat ikke tilstrækkeligt, at der i navnet medtages en udenlandsk oversæt- telse af ordet »fond«. Det er i stk. 2 foreslået, at der indsættes en bestemmelse om beskyttelse af betegnelserne »erhvervsdrivende fond«, »erhvervsfond« og forkortelsen »ERF«. Bestemmelsen herom svarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag. De erhvervsdrivende fonde har særlige karakteristika, der gør det hensigtsmæssigt at skærme disse fonde fra ikke-erhvervsdrivende fonde og andre virksomhedsformer. Baggrunden er så- ledes, at der gennem de senere år har været en del fokus på selskaber, foreninger og lignende organisationsformer, der uden at være omfattet af fondslovene eller har fondskarakteristika, har benyttet betegnelsen ’fond’. Dette har i visse tilfælde skabt forvirring om bl.a. adkomst til formuen, ejerstruktur og eventuel tilsynsmyndighed. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at erhvervsdrivende fonde fremover er eneberettigede til at anvende disse betegnelser i deres navn. Herved får de erhvervsdrivende fonde mulighed for gennem navnet og anvendelsen af »erhvervsdrivende fond«, »Erhvervs- fond« eller »ERF« at adskille sig fra andre virksomhedsformer, som fremover ikke kan benytte disse navne. Det vurderes således i Erhvervsfondsudvalgets rapport, at eneret til brug af be- tegnelsen erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller forkortelsen ERF, vil kunne skærme de erhvervsdrivende fonde og fjerne en del af usikkerheden om, hvornår der er tale om en er- hvervsdrivende fond, og hvornår der er tale om en ikke-erhvervsdrivende fond, eller en for- ening eller anden form for virksomhed, som kalder sig fond uden reelt at være det. Erhvervsdrivende fonde vil i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag ikke have pligt til at anvende betegnelsen erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller forkortelsen ERF, således som f.eks. aktieselskaber skal anvende betegnelsen »aktieselskab« eller »A/S«. For visse erhvervsdrivende fonde vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at de altid skal an- vende et navn, der indeholder erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller ERF, eksempelvis når de udøver deres almennyttige og velgørende uddelingsaktivitet. Fonde omfattet af undtagelsesbestemmelserne i den foreslåede § 3 vil også kunne anvende fondsbetegnelsen. De vil dog ikke kunne benytte betegnelserne »erhvervsdrivende fond«, »er- hvervsfond« eller forkortelsen »ERF«, da disse er forbeholdt fonde registreret i henhold til lov- forslaget. Tilsvarende gælder for fonde, hvis erhvervsdrift er begrænset eller uvæsentlig, jf. den foreslåede § 2, stk. 2. Det foreslåede stk. 3 viderefører det materielle indhold af den gældende § 4, stk. 2. Bestem- melsen svarer endvidere i vidt omfang til selskabslovens § 2, stk. 2 og 3. Bestemmelsen med- fører, at fondes navne skal adskille sig tydeligt fra andre fondes navne og må ikke være egnet til at vildlede, jf. 1. pkt. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. , i forhold til gældende ret, at en erhvervsdrivende fonds navn frem- over også skal adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- styrelsen. Ændringen er alene en kodificering af gældende ret på de øvrige selskabsretlige om- råder, som skal sikre, at erhvervsdrivende fondes navne adskiller sig fra andre virksomheders navne, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Ændringen svarer til den tilsvarende bestemmelse i selskabsloven og er en del af et regelsæt, der bl.a. også omhandler lov om visse
32
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease