erhvervsdrivende virksomheder, varemærkeloven og lov om markedsføring, og som tilsigter at skabe klarhed og retssikkerhed med hensyn til erhvervslivets betegnelser. I henhold til Erhvervsstyrelsens gældende praksis er selskabsbetegnelsen for aktie- og anparts- selskaber ikke tilstrækkelig til navnemæssigt at adskille to kapitalselskaber. For erhvervsdri- vende fonde er det dog praksis, at retsformen fond kan medføre adskillelse fra et aktie- eller anpartsselskab. På den måde vil en fond og et underliggende datterselskab kunne benytte samme navn, idet sammenhængen mellem fonden og selskabet vil kunne skabe berettigelsen til at benytte samme navn, som alene er adskilt ved selskabsbetegnelsen og fondsbetegnelsen. Kravet om adskillelse fra andre fonde og virksomheders navne sikrer offentligretligt, at der hersker en rimelig ordenstilstand med hensyn til navne, mærker osv., men imødekommer tillige en privatretlig interesse i, at krænkelse af bestående rettigheder ikke finder sted. Denne inte- resse kan være ideelt begrundet, f.eks. ved ønsket om værn af et slægtsnavn. Men oftest er beskyttelsesinteressen begrundet i de erhvervsdrivende fondes praktiske og konkurrencemæs- sige forhold. Kravet om, at et navn for et selskab eller en fond ikke må være egnet til at vildlede, stilles af ordens- og beskyttelsesmæssige grunde. Offentligheden – i særlig grad kundekredsen og kredi- torerne – må værnes imod de gener af praktisk art, som et usandt navn kan volde, og den er- hvervsdrivende må værnes imod, at konkurrenten ved vildledende angivelse i sit virksomheds- navn kan påvirke efterspørgslen. Kravet om adskillelse fra andre fonde og virksomhedernes navne suppleres i det foreslåede stk. 3, 2. pkt., med et forbud mod uberettiget anvendelse af slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn eller lignende, der ikke tilkommer fonden eller noget, som kan forveksles hermed. Hvis de nævnte betegnelser tilkommer en erhvervsdrivende fond, fremgår det modsætningsvis af bestemmelsen, at de nævnte betegnelser kan optages i fondens navn. Udtrykket »tilkom- mer« kan sidestilles med den hyppigt anvendte vending, at der »foreligger hjemmel« til brug af en betegnelse. En betegnelse tilkommer fonden, hvis retten til denne overdrages til fonden, eller hvis indehaveren af denne giver samtykke til, at betegnelsen benyttes som navn eller som bestanddel af navnet for fonden, således som det også kendes fra f.eks. kapitalselskaber. Be- tydningen af en foreliggende hjemmel er dog begrænset ved reglen i det foreslåede stk. 3, 1. pkt. For ikke at lægge hindringer i vejen for de i praksis forekommende tilfælde, hvor en fond opret- tes f.eks. til minde om en bestemt afdød person og i sit navn indeholder den pågældende per- sons navn, foreslås det for fondes vedkommende, at der i modsætning til selskabslovens abso- lutte forbud mod brug af slægtsnavn m.v., der ikke tilkommer selskabet, at forbuddet kun om- fatter den »uberettigede« brug af de nævnte navne m.v. Lov om erhvervsdrivende fonde stiller således, i modsætning til selskabsloven, ikke krav om, at der eksisterer en rimelig og saglig begrundelse for anvendelsen af de pågældende navne m.v. Der er på den måde en udvidet ad- gang til at benytte personnavne i erhvervsdrivende fondes navne. Reglerne i det foreslåede stk. 3 omfatter registrerede såvel som uregistrerede rettigheder. For de sidstnævnte kan beskyttelse kun påregnes, hvis de er forholdsvis let konstaterbare og er i vedvarende brug. Et registreret navns beskyttelse er derimod ikke betinget af, om det er i brug. Den nuværende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 4, stk. 3, vedrørende oplys- ninger om bl.a. fondes navn og registreringsnummer foreslås affattet i overensstemmelse med
33
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease