Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

selskabslovens § 2, stk. 4, jf. forslaget til § 5, stk. 4 . Forslaget medfører, at en erhvervsdri- vende fond fremover skal give oplysning om fondens navn, hjemsted og CVR-nummer på fon- dens breve og andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på fondens hjemmeside, hvis fonden har en sådan. Oplysning om fondens CVR-nummer bliver ligesom for kapitalselskaber, på den måde afgø- rende for den entydige identifikation af fonden. Det foreslåede stk. 4 viderefører den gældende bestemmelse i lovens § 4, stk. 3, men det præ- ciseres, at breve og andre forretningspapirer også omfatter elektroniske meddelelser. Den fo- reslåede ændring medfører endvidere, at der for erhvervsdrivende fonde fremover også vil være krav om angivelse af de opregnede oplysninger på fondens hjemmeside, således som det er tilfældet med aktie- og anpartsselskabers hjemmesider. Ved forretningspapirer forstås enhver form for materiale af forretningsmæssig karakter, hvor- ved fonden henvender sig til kunder eller i øvrigt markedsfører sig med. Der kan eksempelvis være tale om tilbud, ordrer og ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer og lignende salgsmateriale. Det vil derimod som hidtil ikke være nødvendigt at anføre alle de i bestemmel- sen opregnede oplysninger i markedsføringsannoncer, medmindre annoncen indeholder en be- stillingsseddel. Er en e-mail et alternativ til et brev fra fonden, hvor der er tale om en mere formel eller forplig- tende henvendelse i fondens navn, gælder bestemmelsens krav også for den elektroniske ver- sion. Er der derimod tale om en mere formløs henvendelse, der kan sidestilles med en telefon- opringning, er der ikke krav om de nævnte oplysninger. Der har i praksis vist sig et behov for, at fonde kan udøve virksomhed under binavne. Et binavn er et ekstra navn, hvorunder fonden tillige kan drive virksomhed og forpligtes. For binavne gælder principielt de samme regler som for hovednavne. Et binavn for en fond skal således som følge af henvisningen til bl.a. stk. 1 selvstændigt indeholde ordet »fond«. Det foreslås i stk. 5 , at reglerne om binavne videreføres, men at der foretages en sproglig og materiel forenkling af bestemmelsen for at lette brugen af binavne. Dette stemmer overens med Erhvervsfondsudvalgets forslag. Bestemmelsen om binavne er herefter udformet således, at der for brug af binavne henvises til stk. 1-4, som finder tilsvarende anvendelse på binavne. Den foreslåede ændring medfører end- videre, at ordlyden af bestemmelsen er tilnærmet den tilsvarende bestemmelse herom i sel- skabslovens § 3. Det fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 4, at der er krav om, at hvis en fond driver virksom- hed under anvendelse af binavne, skal disse angives i vedtægten. Det fremgår videre af den gældende § 4, stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på er- hvervsdrivende fondes binavne, og at der ved benyttelse af binavnet er krav om, at fondens hovednavn skal tilføjes binavnet i parentes. Som eksempel kan nævnes FONDEN ABC, som tillige driver virksomhed under binavnet CBA FONDEN. I henhold til gældende ret skal fonden tilføje hovednavet i parentes efter binavnet, når dette benyttes. Brug af binavn ville således skulle se sådan ud; CBA FONDEN (FONDEN ABC). Den foreslåede ændring medfører, at erhvervsdrivende fonde, som benytter binavne, ikke fremover er forpligtede til at angive hovednavnet i parentes.

34

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease