Det foreslås, at kravet om angivelse af eventuelle binavne i vedtægten fremover medtages i opregningen i lovforslagets § 27, stk. 1, der angiver de oplysningskrav, der er til en erhvervs- drivende fonds vedtægt. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 27, stk. 1, og bemærknin- gerne hertil. Ændringen gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag og skal gøre det nemmere for er- hvervsdrivende fonde at agere ved brug af binavne. Selskabslovens § 3, stk. 2, indeholder krav om, at der for registrering af mere end fem binavne pr. kapitalselskab skal betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke binavne, som vide- reføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning. Baggrunden for denne bestem- melse er at imødegå misbrug af adgangen til registrering af binavne alene med videresalg for øje. Der har ikke hidtil været konstateret et misbrug af brugen af binavne i erhvervsdrivende fonde, og det foreslås som følge heraf, at der ikke indføres en bestemmelse svarende til sel- skabslovens § 3, stk. 2, for de erhvervsdrivende fonde. Betaling for registrering af erhvervsdrivende fondes binavne er endvidere dækket af det årsge- byr, som allerede i dag opkræves i henhold til den gældende lovs § 60, stk. 5, som er udmøntet ved bilag 2 i Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 675 af 26. juni 2012). Den pågældende bestemmelse foreslås videreført som § 19, stk. 3.
Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.
35
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease