Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 6

Koncerner

Koncerner

Gældende bestemmelse

§ 6. En fond, som omfattes af § 2, stk. 1, nr. 3, anses som moderfond, og den eller de aktie- eller anpartsselskaber eller andre virksomheder, med hvilke fonden har den der anførte for- bindelse, anses som dattervirksomheder. Stk. 2. En moderfond udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. Hvis flere fonde opfylder et eller flere af kriterierne i selskabslovens § 7, jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 3, er det alene den fond, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksom- hedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderfond.

Lovbemærkninger

Det foreslåede stk. 1 viderefører den gældende lovs § 2, stk. 1, om koncernforhold, som fore- slås fastholdt uændret. Der tilsigtes således ingen ændringer i den gældende retstilstand. En fond omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, anses som moderfond, hvilket vil sige, at de tilknyttede selskaber eller andre virksomheder er dattervirksomheder. Den foreslåede § 6 omhandler som hidtil både aktie- og anpartsselskaber, samt andre virksom- heder, da de forhold, der gør sig gældende i et koncernforhold mellem en moderfond og dets underliggende selskaber/virksomheder, gør sig gældende, uanset om der er tale om underlig- gende selskaber eller underliggende virksomheder. Udtrykket virksomhed refererer til ethvert erhvervsdrivende foretagende, uanset om delta- gerne hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser eller ej, og uanset, hvorledes virksom- heden retligt er organiseret med hensyn til forvaltning og overskudsdeling. Udtrykket omfatter således interessentskaber, kommanditselskaber og foretagender af anden art. Det foreslåede stk. 2, 1. pkt. , viderefører den gældende lovs § 2, stk. 2. Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand. Bestemmelsen fastslår, at moderfonden sammen med en eller flere dattervirksomheder udgør en koncern. Der er dog i det foreslåede stk. 2, 2. pkt. , lagt vægt på, at det er den fond, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige be- slutninger, der skal anses for at være moderfond, hvis flere fonde opfylder betingelserne her- for. Herved præciseres, at faktisk indflydelse vægtes over formel indflydelse. Det afgørende element i fastlæggelsen af en eventuel koncern er begrebet »bestemmende ind- flydelse«, som følger af selskabslovens § 7, der er en implementering af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) artikel 24 a, stk. 1, og Gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) artikel 2.

Koncernbegrebet i lov om erhvervsdrivende fonde følger selskabslovens bestemmelser.

Tidligere omfattede koncerndefinitionen i aktie- og anpartsselskabslovene kun de koncerner, i hvilke både moder- og datterselskab var aktie- eller anpartsselskaber. Andre virksomhedsfor- mer, f.eks. interessentskaber og andelsselskaber, var ikke omfattet af definitionen, selv om den pågældende virksomhed havde den i lovene beskrevne bestemmende indflydelse på eller var undergivet en sådan indflydelse fra et aktie- eller anpartsselskab. Med selskabslovens vedta- gelse i 2009 blev dette ændret, så koncerndefinitionen i selskabslovens § 7 nu omfatter alle

36

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease