Kapitel 3 Anmeldelse, registrering og frister
Anmeldelse og registrering
§ 11
Registrering hos Erhvervsstyrelsen
Gældende bestemmelse
§ 11. Erhvervsstyrelsen fører som registreringsmyndighed et register over erhvervsdrivende fonde, der er omfattet og registreret i medfør af denne lov. Registrering og offentliggørelse i henhold til denne lov sker i Erhvervsstyrelsens it-system. Stk. 2. Oplysninger, der er offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses for at være kommet til tredjemands kendskab. Så længe offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system ikke har fundet sted, kan forhold, der skal registreres og offentliggøres, ikke gøres gældende mod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kendskab hertil. Den omstændig- hed, at et sådant forhold endnu ikke er offentliggjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forhol- det gældende. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om sprogkrav til den dokumentation, som skal indsendes i forbindelse med registreringer eller anmeldelser. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af årsrapport på en- gelsk.
Lovbemærkninger
I henhold til § 5, stk. 1, i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, som foreslås videreført som § 29, stk. 1, skal en erhvervsdrivende fond registreres i Erhvervsstyrelsens it-system (re- gisteret over erhvervsdrivende fonde). Sådanne oplysninger, herunder oplysninger om fondens ledelse, er offentligt tilgængelige i Statstidende, eller i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. de gæl- dende bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde §§ 56 og 56 a. Det materielle indhold af disse bestemmelser videreføres næsten uændret. Erhvervsstyrelsens offentliggørelser foretages ikke længere i Statstidende, men udelukkende i Erhvervsstyrelsens it-system, og det er derfor i det foreslåede stk. 1 præciseret, at offentlig- gørelse af en registrering alene sker i Erhvervsstyrelsens it-system. Herved ajourføres lovgiv- ningen i forhold til de teknologiske løsninger, som Erhvervsstyrelsen benytter til offentliggø- relse i dag for bl.a. aktie- og anpartsselskaber. Der er ikke tale om en ændring i gældende ret vedrørende offentliggørelse af registreringer, da det gennem en årrække har været muligt at lade offentliggørelsen i Erhvervsstyrelsens it-sy- stem træde i stedet for offentliggørelse i Statstidende. Erhvervsstyrelsen har således hidtil med Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse benyttet den gældende mulighed i lov om er- hvervsdrivende fonde § 56, stk. 3, til at bestemme, at offentliggørelse alene skal ske i Erhvervs- styrelsens it-system. Offentliggørelse af registreringer og andre meddelelser, som skal offent- liggøres, sker som følge heraf i dag i Erhvervsstyrelsens it-system via Det Centrale Virksom- hedsregister, som findes på hjemmesiden www.cvr.dk. Erfaringerne hermed viser, at offentlig- gørelse i Erhvervsstyrelsens it-system er det mest hensigtsmæssige for både brugere og
48
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease