Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at der påhviler anmelder en særlig forpligtelse til at sikre, at selvregistrering ved brug af tilgængelige it-registreringsløsninger ikke gennemføres i strid med de forskrifter, der er fastsat i loven, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, eller de krav som fondens vedtægt fastlægger. Det samme gælder i forbindelse med anmeldelser af forhold, der ikke kan gennemføres ved selvregistrering. Der henvises i denne forbindelse til den foreslåede § 17 vedrørende dokumentation for baggrunden for den foretagne registrering eller anmeldelse og retsvirkningerne heraf. Ved anmelder forstås den person eller det firma, der i forbindelse med det registreringspligtige forhold formelt anføres som anmelder. Hvis fonden selv forestår registreringen eller anmeldel- sen, sker dette således på fondens vegne i overensstemmelse med de tegningsregler, der gæl- der for fonden, eller i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om stillingsfuld- magt. Foretages registreringen eller anmeldelsen f.eks. af fondens advokat, er det den pågæl- dende advokat, der skal betragtes som anmelder, uanset om det er eksempelvis advokatens sekretær, der foretager handlingen. En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse vil eventuelt kunne være, at anmelder er be- kendt med at en registrering ikke er lovligt foretaget, at der ikke foreligger behørig fuldmagt, eller at der ikke foreligger behørig dokumentation. Det foreslåede stk. 3 fastslår, at anmelder har samme ansvar som efter stk. 1 og 2 for doku- menter, som anmelder offentliggør eller indsender til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it- system. Dette gælder, uanset om anmelder selv foretager offentliggørelsen heraf i Erhvervs- styrelsens it-system, hvor denne mulighed foreligger, eller anmelder indsender dokumenter m.v. Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets princip om, at relevante bestemmelser fra selskabsloven bør overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.

Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.

60

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease