bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller fondens vedtægt i overensstemmelse med de konkrete bestemmelser eller fondens vedtægt. Et sådan påbud vil eventuelt kunne vedrøre vedtægtens bestemmelser om antal udpegede be- styrelsesmedlemmer, hvor Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vil kunne påbyde bestyrelsen at bringe en eventuel uoverensstemmelse i overensstemmelse med fondens ved- tægt. Hvis bestyrelsen får et påbud efter det foreslåede stk. 2, vil den typiske proces være, at besty- relsen, direktør eller revisor inden for en fastsat periode skal have rettet op på forholdene. Efter det foreslåede stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed stille krav om, at der i indtil tre år fra registreringstidspunktet indsendes dokumentation for, at en registrering eller anmeldelse er lovligt foretaget. Den gældende bestemmelse indeholder en grænse på fem år, men den ændrede bestemmelse er fremover i overensstemmelse med de almindelige foræl- delsesregler, jf. den almindelige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3. Erhvervsstyrelsen kan anmode om sådan dokumentation, hvis Erhvervsstyrelsen har en for- modning om, at et anmeldt eller registreret forhold ikke er i overensstemmelse med eksempel- vis lov om erhvervsdrivende fonde eller fondens vedtægt. Der kan også være tale om eventuelt stikprøvevis at indhente sådanne oplysninger. Det kan eksempelvis være til kvalitetssikring og udvikling af Erhvervsstyrelsens it-system, herunder at efterleve de krav om offentlighed og gennemsigtighed, der skal sikre den nødvendige tillid blandt brugerne til de registrerede og offentliggjorte oplysninger. Erhvervsstyrelsen kan eksempelvis anmode bestyrelsen om yderligere dokumentation for, hvorvidt beslutningen om f.eks. en vedtægtsændring er blevet til i overensstemmelse med denne lov eller fondens vedtægt. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med anmel- delsen eller registreringen er lovligt foretaget. Opfyldes kravene i henhold til bestemmelsen ikke, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist til forholdets berigtigelse. Erhvervsstyrelsen kan som registreringsmyndighed endvidere om nødvendigt i henhold til det foreslåede stk. 3, sidste pkt. , iværksætte en tvangsopløsning af fonden. Erhvervsstyrelsen skal dog sjældent benytte sig af denne mulighed, da Erhvervsstyrelsen i første omgang i stedet for tvangsopløsning skal overveje at anmode fondsmyndigheden om at afsætte bestyrelsen som uegnet, jf. den foreslåede § 45. Foreligger der en begrundet mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold hos den, som oplysningerne skal indhentes fra, og forholdet kan forventes at føre til, at der indgives politian- meldelse, vil Erhvervsstyrelsen afstå fra at indhente sådan dokumentation, men overlade den videre behandling til politimæssig efterforskning.
64
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease