enhver ændring af de oplysninger, som er registreret. Fonden skal opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal endvidere opbevare op- lysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikati- onsforsøget. Stk. 3. Fonden skal efter anmodning udlevere oplysninger om fondens reelle ejere, herunder om fondens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økono- misk og International Kriminalitet. Fonden skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at op- lysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om registrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger fonden skal re- gistrere i styrelsens it-system.
§ 21 b. Der henvises til ændringerne til loven for § 21 b
Lovbemærkninger til LOV nr. 262 af 16. marts 2016
Lovbemærkninger til §§ 21 a og 21 b
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk. 1-6 og stk. 9 i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at der indføres et register over reelle ejere i danske selskaber og andre juridiske personer, herunder erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at nøjagtige og opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer bør medlemslandene sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register, som er beliggende uden for virksomheden. Som følge af 4. hvidvaskdirektiv foreslås det, at der indsættes to nye bestemmelser i loven. Den foreslåede § 21 a indebærer pligt til bl.a. registrering af reelle ejere og den foreslåede § 21 b definerer hvem der i fonde skal opfattes som reelle ejere. Det foreslås i § 21 a, stk. 1, 1. pkt., at fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde skal have kendskab til deres reelle ejere, jf. definitionen af reelle ejere i den foreslåede § 21 b. Fonde er pr. definition selvejende og har derfor ikke ejere. Reelle ejere er dog ikke nødvendig- vis ejere i ordets egentlige forstand, men derimod fysiske personer, som på den ene eller den anden måde kontrollerer fonden eller får tildelt en vis andel af midler fra fonden. Fondene er i henhold til den foreslåede bestemmelse forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser med henblik på at konstatere, hvilke personer, der skal betragtes som reelle ejere i fonden. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses i sammenhæng med kra- vet i § 12, stk. 3, i den gældende hvidvasklov, om, at fondens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges og at reelle ejere skal identificeres i forbindelse med kend-din-kunde procedurer i henhold til hvidvaskloven. Pligten for fonden til at indhente oplysninger om de reelle ejere indebærer også at fonden i fornødent omfang skal sikre opdaterede oplysninger om de reelle ejere. Da der foreslås tilsva- rende regler for kapitalselskaber, jf. forslagets § 1, nr. 5, henvises der til bemærkningerne til den bestemmelse.
79
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease