Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

ejere i fonden. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses i sammenhæng med kra- vet i § 11, stk. 1, nr. 3, i den gældende hvidvasklov, om, at fondens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og at reelle ejere skal identificeres i forbindelse med kend-din-kunde proce- durer i henhold til hvidvaskloven. Ud over at fondene skal indhente oplysninger om de reelle ejere, herunder identitetsoplysnin- ger, skal de også kende de reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at fonde skal have kend- skab til art og omfang af den reelle ejers rettigheder, herunder oplysninger om den enkelte persons konkrete krav på eventuelle uddelinger fra fonden. Bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er altid at betragte som reelle ejere, jf. lovens § 21 b, nr. 1. Hvis fonden i henhold til bestemmelsen alene har bestyrelsen som reelle ejere, skal der som udgangspunkt ikke oplyses om art og omfang af rettigheder, da bestyrelsens rettigheder og pligter følger af erhvervsfondsloven og fondens vedtægt. Hvis der er særlige rettigheder herudover, skal det dog oplyses, f.eks. hvis et ledelsesmedlem også har ret til uddelinger. I så fald vil det pågældende ledelsesmedlem også skulle registreres som særligt begunstiget per- son med oplysninger om det reelle ejerskab. Ved rettigheder forstås eksempelvis de rådighedsbeføjelser, som de reelle ejere har i relation til forvaltningen af fondens midler, og særligt begunstigede uddelingsmodtageres konkrete krav på uddelinger fra den pågældende fond. Der henvises til bemærkningerne til lovens § 21 b for nærmere herom, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L94 som fremsat, side 51f. Bestyrelsen er i henhold til § 13, stk. 1, i erhvervsfondsloven allerede i dag forpligtet til at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Selvom bestyrelsen i henhold til definitionen i § 21 b skal betragtes som reelle ejere, skal bestyrelsesmedlemmerne dog ikke som udgangs- punkt registreres ad flere omgange. Allerede registrerede bestyrelsesmedlemmer kan opta- ges som reelle ejere ved overførsel af de registrerede oplysninger om personen. I praksis overføres oplysningerne om medlemmerne af bestyrelsen automatisk til registeret over reelle ejere, når fonden via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning har angivet, at fondsbestyrel- sen skal registreres som reelle ejere. Efterfølgende ændringer, af hvem der er medlem af fon- dens bestyrelse, overføres herefter automatisk til registreret over reelle ejere. Fonden skal således alene via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning sørge for at anmelde og registrere de ændrede ledelsesoplysninger, hvorefter reel ejer-oplysningerne automatisk opdateres. Hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3, fastsætter et krav om, at virksomheder og personer omfat- tet af hvidvaskloven i forbindelse med kend-din-kunde (know your customer) procedurer, ud fra en risikovurdering, skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle ejere skal legitimeres. Dette betyder, at alle former for fonde, som har eller har haft kontakt til en virksomhed eller person omfattet af hvidvaskloven – eksempelvis pengeinstitutter, forsikringsselskaber, revisorer, ejendomsmæg- lere, advokater m.v. – som udgangspunkt har været nødsaget til at oplyse om virksomhedens reelle ejere forinden kundeforholdets indgåelse. Det var derfor forventningen på tidspunktet for indførelsen af register over reelle ejere, at de fleste fonde allerede i et vist omfang havde kendskab til deres reelle ejere, da mere eller mindre alle fonde i Danmark måtte formodes at have haft kontakt til f.eks. et pengeinstitut. Med indførelsen af kravet om, at erhvervsdrivende fonde skal indhente, opbevare, herunder i fornødent omfang opdatere oplysningerne, og registrere oplysningerne om reelle ejere, blev

86

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease