Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

fonde omfattet af krav om kend-dig-selv (know your self) procedurer, hvor fonden skal have kendskab til sine reelle ejere. Med den foreslåede ændring af erhvervsfondslovens § 21 a, stk. 1, er der ikke tiltænkt mate- rielle ændringer, men alene en tydeliggørelse af den pligt, der allerede gælder for fondene. Efter gældende ret er fondens reelle ejere ikke forpligtet til at meddele fonden oplysninger om det reelle ejerskab og ændring heri. 5. hvidvaskdirektiv fastsætter krav om, at reelle ejere skal forsyne selskabet eller den anden juridiske enhed med alle oplysninger om deres ejerskab, der er nødvendige for, at selskabet eller den anden juridiske enhed kan indhente og opbevare oplysninger om deres reelle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder. For erhvervsdrivende fonde, vil det som udgangspunkt være relativt let at fastslå, hvem de reelle ejere er. Det skyldes, at det som regel vil være fondens bestyrelse og særligt begunsti- gede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, jf. erhvervsfondsloven § 21 b. De to sidstnævnte persongrupper vil altid fremgå af fondens vedtægter. Det foreslås derfor i stk. 2, at fondens reelle ejere efter anmodning fra fonden skal forsyne fonden med de oplysninger om fondenes reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle eje- res rettigheder, som fonden er forpligtet til at indhente. Det indebærer, at fondens reelle ejere på fondens forespørgsel skal give fonden alle de oplys- ninger, fonden har brug for, med henblik på at foretage en registrering i reel ejer-registeret i overensstemmelse med erhvervsfondslovens regler om registrering af reelle ejere samt ejer- registreringsbekendtgørelsen. Der er alene tale om en pligt til at medvirke til, at fonden kan registrere de nødvendige oplysninger. Oplysningerne skal gives efter anmodning fra fonden, hvis fonden ikke allerede er i besiddelse heraf. Der er således ikke tale om en handlepligt, hvor reelle ejere af egen drift skal rette henvendelse til fonden med oplysningerne. Det omfatter både oplysninger om selve det reelle ejerskab, og oplysninger om de grundlæg- gende identifikationsoplysninger (navn, CPR-nummer m.v.). I praksis vil det sjældent være nødvendigt for en fond at rette henvendelse til sine reelle ejere med henblik på at indhente oplysninger, idet de reelle ejere allerede er kendt af fonden, enten ved bestyrelsen som i forvejen er registreret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR), eller ved at en særligt begunstiget person eller begunstiget gruppe personer fremgår af fondens vedtægt. Efter den gældende stk. 2, 1. pkt. i erhvervsfondsloven skal fonden registrere oplysningerne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter fonden er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer, og efter enhver ændring af de oplysninger, som er registre- ret. For at tydeliggøre, at ændringer til de registrerede oplysninger også skal registreres hurtigst muligt, foreslås det at opdele det gældende stk. 2, 1. pkt. Det foreslås derfor i stk. 3, 1. pkt., at fonden skal registrere oplysningerne om fondens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at fonden er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer.

87

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease