Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt betyder, at fonden ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kan vente flere dage med at foretage registreringen af dens re- elle ejere. Registreringen skal således foretages i registret uden ugrundet ophold for at sikre registrets aktualitet. Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at det samme skal gælde for enhver ændring af de re- gistrerede oplysninger, således at også ændringerne registreres hurtigst muligt efter, at fon- den er blevet bekendt med ændringerne. Registreringen i henhold til § 13, stk. 1, i erhvervsfondsloven, skal være foretaget senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet, med mindre andet er bestemt i eller i med- før af denne lov. Da definitionen på reelle ejere i lovens § 21 b, nr. 1, medfører, at fondens bestyrelse skal registreres som reelle ejere, vil registreringen af bestyrelsen fremover skulle ske hurtigst muligt efter at forholdet er ændret. Siden den 1. juli 2018 har nye fonde været forpligtet til at registrere oplysninger om reelle ejere senest samtidig med, at stiftelsen af fonden registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf. er- hvervsfondslovens § 21 c. Det betyder, at fonde fremover ikke kan stiftes og registreres uden at oplysningerne om fondens reelle ejere registreres. Herved sikres det, at ingen nye fonde udelader registrering af reelle ejere. Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, der viderefører erhvervsfondslovens § 21 a, stk. 2, 1. pkt., er der ikke tiltænkt materielle ændringer, men alene en tydeliggørelse af den pligt, der allerede gælder for fondene i forbindelse med registrering af oplysningerne om fondens reelle ejere. Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 21 a i erhvervsfondsloven jf. Folke- tingstidende 2015-2016, A, L94 som fremsat, side 52, at pligten for fonde til at indhente op- lysninger om de reelle ejere også indebærer, at fonden i fornødent omfang skal sikre opdate- rede oplysninger om de reelle ejere. Der henvises til bemærkningerne til selskabslovens § 58 a jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L94 som fremsat, side 39, da der foreslås tilsvarende regler, hvoraf det fremgår, at opdateringsfrekvensen afhænger af selskabets konkrete for- hold, og at det er vigtigt, at oplysningerne om reelle ejere ikke bliver statiske, hvorfor selska- bet som minimum i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger eller lignende skal sørge for at kontrollere og i fornødent omfang opdatere sine oplysninger. Efter erhvervsfondslovens gældende § 21 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., er der allerede krav om op- bevaring af dokumentation, og efter § 17 er der allerede mulighed for at efterprøve oplysnin- gerne om reelle ejere ved kontrol, jf. nærmere nedenfor. Indberetningspligten foreslås indført i hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 21, (ny § 15 a) i forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finan- siel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv). Med ændring af artikel 30, stk. 4, i 5. hvidvaskdirektivs fastsættes krav om, at EU-medlems- staterne indfører mekanismer, der skal sikre, at de oplysninger, der registreres om en fonds reelle ejere, er passende, nøjagtige og aktuelle. Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at fonden mindst én gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om de reelle ejere. Med den foreslåede bestemmelse fastsættes fondens pligt til at undersøge fondens reelle ejere direkte i loven, da det ikke har fremgået klart, at fonden har pligt til at undersøge, om
88
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease