Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland, skal vedlægges registreringen. Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændringer i direkti- vets minimumskrav til oplysninger om de reelle ejere. Oplysningerne omfatter den reelle ejers navn, fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder. En væsentlig ændring fra 4. hvidvaskdirektiv, som 5. hvidvaskdirektiv medfører, er kravet om, at oplysningerne skal være tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden. Eftersom op- lysninger om reelle ejere, der registreres hos Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejerregistreringsbekendtgørelse offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indebærer bestemmelsen ingen ændring for selskaber m.fl., der skal registrere reelle ejere. Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter regler om offentliggørelse, herunder at alle op- lysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplysninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt tilgængelige. Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil skulle ændres således, at oplysning om bopælsland og statsborgerskab skal registreres. Det er dog forventningen, at oplysningerne ikke vil blive omfattet af de oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virk- somhedsregister. Som led i gennemførelsen af artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, foreslås det endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Der kan således konkret under ekstraordinære omstændigheder fastsættes undtagelse fra kravet om offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan adgang ville udsætte den reelle ejer for ek- sempelvis risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimidering. Dette gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitutter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”notarer og andre ret- lige aktører, so m er offentligt ansatte”. SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder skal fortsat kunne få adgang til oplysnin- gerne uanset om oplysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system. Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltregistrering så vidt muligt ikke fore- kommer i forhold til oplysninger, der som følge af andre bestemmelser i erhvervsfondsloven, f.eks. medlemmer af fondsbestyrelsen, skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ændring af artikel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv, der vedrører sammenkobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere. Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragtning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer, herunder skatteunddragelse, hvor- for det er afgørende, at oplysninger om reelt ejerskab er tilgængelig gennem de nationale re- gistre såvel som registersammenkoblingsløsningen. Bestemmelsen fastsætter, at oplysnin- gerne skal være tilgængelig i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet fra regi- stret.

93

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease