ejere en forudsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende for opretholdelsen af kundeforholdet. Det har således været en forudsætning, at de omfattede virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kundekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om deres ejer- forhold, for at kundekendskabsproceduren kan gennemføres. At der er tale om en egentlig pligt for fondene til at give oplysninger om deres ejerforhold, fremgår imidlertid ikke tilstrækkeligt klart. Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv og artikel 1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i 5. hvidvaskdirektiv fastsætter krav, der vedrører både personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvasklovens kundekendskabskrav, og de fonde, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere. Det foreslås, at der indføres en ny § 21 d i er- hvervsfondslovens , hvori de nærmere bestemmelser fastsættes. 4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af pligten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere, forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Oplysningerne skal gives til personer og virksom- heder, der skal udføre kundekendskabsprocedurer. Efter artikel 1, nr. 15, litra f, i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer artikel 30, stk. 4, 3. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i reel ejer-registeret i mellemtiden offentliggø- res en meddelelse om den indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hensigtsmæssigt. Artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter krav til de mekanismer, der skal fremme indberetningen af uoverensstemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af indberet- ter og af den virksomhed, fond eller forening, som indberetningen vedrører. Artikel 1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i 5. hvidvaskdirektiv fastsætter derudover, at de enheder, der er forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, skal indberette uoverensstemmelser i selskaber og andre juridiske enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte hermed. Bestemmelsen foreslås for så vidt angår indberetningspligten gennemført ved en ændring af hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 21 (ny § 15 a) i forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Der henvises til lovforslag nr. L 204. På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 21 d i erhvervsfondsloven, hvori de nærmere bestemmelser fastsættes. For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder i forbindelse med disse procedurer, og for at bringe dansk ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, foreslås det i stk. 1, at fonde, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 21 a, efter anmodning skal forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvasklo- ven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om deres reelle ejere. Det indebærer, at fonden skal udlevere oplysninger om fondens reelle ejere på anmodning fra personer og virksomheder, der er omfattet af kundekendskabskravene i hvidvasklovens §§ 10-21, der blandt andet omfatter kendskab til en kundes reelle ejere.
100
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease