§ 23
Fristberegning for handlinger, der skal gennemføres efter begivenhed
finder sted Gældende bestemmelse
§ 23. Hvor det i denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov er fastsat, at en handling senest skal foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller år efter at en nær- mere angivet begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra da- gen efter denne begivenhed, jf. stk. 2-4. Stk. 2. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage handlingen på uge- dagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Stk. 3. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udlø- ber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde. Stk. 4. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage handlingen på årsda- gen for begivenheden. Stk. 5. Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nyt- årsaftensdag, skal handlingen senest være foretaget den førstkommende hverdag derefter.
Lovbemærkninger
De foreslåede bestemmelser i §§ 22 og 23 viderefører de gældende bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde §§ 53 a og 53 b, som omhandler beregning af tidsfrister. Bestemmel- serne svarer til selskabslovens §§ 21-23. Den foreslåede § 22 angiver, hvordan fristberegningen skal ske i de tilfælde, hvor loven fore- skriver, at en nærmere angiven handling skal foretages forud for en begivenhed. Der er ikke herved tilsigtet ændringer i forhold til den gældende praksis. På en række områder fastslås med dette lovforslag, at de personer, der handler på fondens vegne, tidligst kan foretage en handling eller træffe beslutning efter udløbet af en nærmere angiven frist. Fristen for, hvornår handlingen eller beslutningen tidligst kan foretages, bereg- nes her fra dagen efter den begivenhed, der udløser fristen, jf. § 22, stk. 3 . Er fristen for at træffe en beslutning eksempelvis fastsat som tidligst fire uger efter offentlig- gørelsen af en nærmere angivet begivenhed i Erhvervsstyrelsens it-system, kan beslutningen tidligst træffes den 29. dag efter offentliggørelsen. Bestemmelsen om, at fristen forlænges til den efterfølgende hverdag efter eksempelvis en weekend, foreslås ikke medtaget her. Forslaget til § 22, stk. 3, tydeliggør derved, at der ikke er noget til hinder for, at der kan disponeres i forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond, selv om der er tale om weekend, helligdag mv., forudsat at lovgivningens formkrav i øvrigt er overholdt. Der er ikke herved tilsigtet ændringer i forhold til den gældende praksis. Udløber fristen f.eks. en lørdag, vil det som udgangspunkt være muligt at afholde bestyrelses- møde om søndagen, hvis fonden finder det hensigtsmæssigt. De formelle krav om indkaldelse til bestyrelsesmøde skal dog overholdes.
105
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease