Den foreslåede § 23 regulerer det forhold, hvor en handling skal være foretaget senest ved udløbet af fristen. Den første dag, fristen løber, er dagen efter, at begivenheden indtræder. Fristerne er formuleret således, at den pågældende handling eller beslutning skal være foreta- get senest på dagen for fristens udløb. I tilfælde, hvor fristen er angivet i år, jf. det foreslåede stk. 4, og det på grund af skudår fore- kommer, at fristen udløber på en årsdag (den 29. februar), som ikke eksisterer det pågældende år, udløber fristen den 28. februar det pågældende år. For eksempel vil udløbsdagen for en frist, hvis denne er angivet som »senest to uger efter«, være den sidste dag i den anden uge efter dagen for den handling eller beslutning, der udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen to uger se- nere. Materiale, der skal modtages i Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed eller hos fonds- myndigheden, skal være modtaget senest kl. 24.00 ved fristdagens udløb. Uden for åbningsti- den anses materiale, der er modtaget elektronisk eller i postkassen senest ved fristdagens ud- løb, for rettidigt modtaget. Udløber fristen en fredag, skal materialet eksempelvis være modtaget i Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed eller fondsmyndigheden senest denne fredag ved døgnets udløb. Bestemmelserne har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets princip om, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.
106
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease