Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

De seneste 5 år er der stiftet i størrelsesordenen 40 erhvervsdrivende fonde årligt, heraf 3-4 erhvervsdrivende fonde, for hvilke Civilstyrelsen – som følge af angivelsen i vedtægterne af disse fondes formål, jf. ovenfor – er fondsmyndighed. Med ændringsforslaget om en samling af fondsmyndigheden hos Erhvervsstyrelsen opnås sagsbehandlingsmæssige og administrative fordele. Det bemærkes i den forbindelse, at for- slaget til en ny lov om erhvervsdrivende fonde i vidt omfang bygger på selskabsloven, hvorfor Erhvervsstyrelsens administration og fortolkning af denne lov vil have stor betydning for ad- ministrationen og fortolkningen af den nye erhvervsfondslov. Ved at man samler fondsmyndigheden, vil fondene i højere grad få en samlet indgang til den myndighed, som varetager både de tilsynsmæssige og de registreringsmæssige opgaver. Fremadrettet vil kommunikationen både vedrørende de fondsretlige forhold og i relation til f.eks. fondens regnskabsaflæggelse og/eller de selskabsretlige forhold i de underliggende dat- tervirksomheder ske med den samme myndighed. Det bemærkes, at Justitsministeriet fortsat, jf. lovens § 89, stk. 2, er permutationsmyndig- hed og dermed skal samtykke til ændring af formål, uddelingsformål og opløsning. Endvidere vil Justitsministeriet fortsat være fondsmyndighed for de ikkeerhvervsdrivende fonde. Udgifterne til udøvelsen af fondsmyndigheden er i dag gebyrfinansieret. Indtægterne fra års- gebyret vedrørende de ca. 220 erhvervsdrivende fonde, som hidtil har haft Civilstyrelsen som fondsmyndighed, vil med ændringsforslaget om, at Erhvervsstyrelsen overtager fondsmyn- digheden, overgå til Erhvervsstyrelsen.

110

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease