§ 25
Granskning
Granskning
Gældende bestemmelse
§ 25. Fondsmyndigheden kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere an- givne forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond, dens forvaltning eller årsrapporter. Stk. 2. Fondsmyndigheden udpeger på fondens vegne en eller flere granskningsmænd. Udgif- terne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af fondsmyndigheden, men afholdes af fonden. Stk. 3. Granskningsmændene kan af ledelsen kræve de oplysninger, som må anses af betyd- ning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond, koncernen. Stk. 4. Granskningsmændene skal afgive en skriftlig beretning til fondsmyndigheden. Fonds- myndigheden fastsætter granskningsmændenes vederlag.
Lovbemærkninger
Granskningsinstituttet blev drøftet af Erhvervsfondsudvalget, som ikke fandt anledning til at foreslå materielle ændringer i de eksisterende bestemmelser. Udvalget fandt dog, at det frem- adrettet burde være fondsmyndigheden, som skulle tillægges denne kompetence, da der efter udvalgets opfattelse ikke er tale om en opgave, som er knyttet til registreringen. Efter den foreslåede bestemmelse kan fondsmyndigheden iværksætte granskning, hvis der i en konkret fond er foretaget aktiviteter eller truffet dispositioner, der efter fondsmyndighedens opfattelse fordrer en nærmere undersøgelse, en såkaldt granskning. Dette omfatter også dat- tervirksomheders forhold. Granskning kan iværksættes som et led i varetagelsen af fondsmyndighedsopgaven. Praksis har således vist, at det er som led i tilsynet med fonden, at fondsmyndigheden kan have behov for at få belyst nogle forhold nærmere eventuelt ved at benytte muligheden for granskning. Den gældende bestemmelse om granskning i lov om erhvervsdrivende fonde § 59 fastsætter bl.a., at Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning, samt at Erhvervs- styrelsen udpeger en eller flere granskningsmænd. Udgifterne til granskningen godkendes og udredes foreløbig af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af fonden. Det foreslåede stk. 1 viderefører den gældende § 59, stk. 1, men der foreslås en enkelt sproglig præcisering, så det fremover er fondens årsrapporter og ikke alene regnskaber, som kan ligge til grund for en granskning. Finder fondsmyndigheden efter en gennemgang af fondens årsrapport eller af andre grunde anledning til at få klargjort visse forhold vedrørende fonden, kan fondsmyndigheden efter stk. 1 iværksætte en granskning af nærmere angivne forhold vedrørende fonden, dens forvaltning eller årsrapporter. Granskningsinstituttet er imidlertid omkostningskrævende og af indgri- bende karakter for fonden, hvorfor det forudsættes, at det kun bliver anvendt i tilfælde, hvor der foreligger vægtige grunde, samt at det begrænses i omfang til de relevante forhold. De forhold, der vil kunne foranledige en granskning, vil ofte være sådanne forhold, som kan medføre erstatnings- eller strafansvar. Granskning vil dog tillige kunne bringes i anvendelse til opklaring af visse regnskabsmæssige eller forretningsmæssige dispositioner, selv om der ikke
111
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease