formål er det vigtigt at være opmærksom på, at det er meget vanskeligt efterfølgende at få ændret fondens formål, jf. den foreslåede bestemmelse i § 89, stk. 2. Det er derfor afgørende, at en stifter af en erhvervsdrivende fond er omhyggelig ved angivelsen af, hvad der er fondens formål, ligesom det er vigtigt, at stifteren sikrer, at formålet er fremtidssikret og så vidt muligt tager højde for den samfundsudvikling m.v., der vil være efter fondens stiftelse. Der er ikke noget til hinder for, at der i vedtægten for en erhvervsdrivende fond angives flere formål. Formålet er typisk udtryk for den aktivitet, som fonden skal varetage for at optjene et overskud til uddeling, jf. nr. 10. Hvis der i vedtægten for en erhvervsdrivende fond angives flere formål, er det afgørende, at stifteren tager stilling til, om et af formålene har en højere prioritet end det eller de øvrige. Fremgår det ikke klart, at der er tiltænkt en prioritering, anses formålene for sideordnede, hvil- ket medfører, at der over en vis tidsperiode skal være en rimelig balance mellem varetagelsen af de enkelte formål. Fortolkningen af, hvad der er en fonds formål, har betydning for andre bestemmelser i loven, f.eks. reglerne om vedtægtsændring. Fastlæggelsen af en fonds formål beror på en konkret fortolkning af fondens vedtægt og stifters intentioner med stiftelsen af fonden. Det er vigtigt at være opmærksom på sammenhængen mellem fondens formål i nr. 3 og fondens anvendelse af overskud og reserver, jf. nr. 10 (uddelingsformålet). Formålet for en erhvervs- drivende fond kan bestå af fondens aktivitetsmæssige formål, men det kan også være sammen- faldende med uddelingsformålet. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., nr. 4 , at grundkapitalens størrelse som hidtil skal være angivet i fondens vedtægt. Endvidere skal det være angivet, om grundkapitalen er indbetalt kontant eller ved indskud af andre værdier end kontanter. Der er på dette punkt ikke tilsigtet ændringer i forhold til det gældende oplysningskrav i § 7, stk. 1, nr. 5. Grundkapitalen skal angives i kr. I henhold til det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 5, skal der, som efter gældende ret, være krav om, at vedtægten skal indeholde oplysning om, hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier end kontanter. Der skal være en beskrivelse af hvert ind- skud, som skal overtages. Overtages en bestående virksomhed, er den bestående virksomhed et indskud. Der er på dette punkt ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende § 7, stk. 1, nr. 6. Den gældende § 7, stk. 1, nr. 7, kræver, at det fremgår udtrykkeligt af vedtægten, hvilke sær- lige rettigheder der er tillagt stifteren eller andre. Vedtægten skal kun forholde sig til dette spørgsmål, hvis der i den konkrete fond er tale om sådanne særlige rettigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan vedtægten i en erhvervsdrivende fond således være tavs om dette spørgsmål. Der er dog ikke noget til hinder for, at det angives, at der ikke er tillagt stifter m.v. sådanne rettigheder. Det foreslås, at dette oplysningskrav som udgangspunkt videreføres uændret i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 6 . Væsentlige gavegivere har den samme retsstilling i forhold til fonden som en stifter, jf. den foreslåede § 1, stk. 3. Eventuelle rettigheder tillagt væsentlige gavegivere skal som følge heraf også omtales. Det betyder, at sådanne væsentlige gavegivere efter fon- dens stiftelse skal indføjes i vedtægten.
117
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease