Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., nr. 7 , at der, som efter gældende ret, skal være krav om angivelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges, i vedtægten. Der er ikke tilsig- tet materielle ændringer i forhold til det gældende oplysningskrav i § 7, stk. 1, nr. 8. Antallet af bestyrelsesmedlemmer kan angives som et bestemt tal eller som et interval, hvor det højeste og mindste antal bestyrelsesmedlemmer er angivet. Bestyrelsen for en erhvervs- drivende fond skal bestå af mindst tre bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede § 37, stk. 1. Hertil kommer eventuelle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der udpeges i medfør af den foreslåede § 64, stk. 1. Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til en erhvervsdrivende fond kan som hidtil fortsat ske ved selvsupplering, eller ved at en tredjepart uden for bestyrelsen, eksempelvis en eller flere organisationer, udpeger bestyrelsesmedlemmerne. Det er også muligt med en kombination af de to modeller. I vedtægten for en erhvervsdrivende fond er der alene krav om omtale af bestyrelsen, uanset om der i fonden også er en direktion. Der er dog ikke noget til hinder for, at det i en vedtægt angives, at der kan eller skal være en direktør i fonden. Det fremgår af den gældende § 7, stk. 1, nr. 9, at vedtægten for en erhvervsdrivende fond skal indeholde oplysning om fondens regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret. Erhvervsdrivende fonde er som aktie- og anpartsselskaber omfattet af årsregnskabsloven. Det vurderes som følge heraf, at der ikke er behov for, at der i vedtægten for en erhvervsdrivende fond medtages oplysning om fondens regnskabsaflæggelse. Det foreslås som følge heraf, at der i stk. 1, 2. pkt., nr. 8 medtages krav om, at fondens løbende regnskabsår og det første regnskabsår skal angives i vedtægten. Begyndelsestidspunktet for første regnskabsår er som udgangspunkt datoen for den retsstif- tende beslutning – typisk datoen for underskrivelsen af vedtægten. Hvis der er tale om en fond, der stiftes ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende ejerandel, er det dog muligt at tillægge stiftelsen af fonden regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. i øvrigt den foreslåede § 29, stk. 3 til 6. En erhvervsdrivende fonds første regnskabsår kan maksimalt udgøre atten måneder, jf. års- regnskabslovens § 15. Sluttidspunktet for første regnskabsår skal svare til sluttidspunktet for fondens løbende regnskabsår. Hvis en fond skal have kalenderåret som regnskabsår, skal fon- dens første regnskabsår således også afsluttes den 31. december. I den foreslåede § 29 fremgår, at det fremover skal være muligt at stifte en fond, hvor datoen for stiftelsens retsvirkninger er senere end datoen for den retsstiftende beslutning, f.eks. un- derskrivelsen af vedtægten, jf. det foreslåede stk. 4 og 5. Som konsekvens af denne foreslåede mulighed foreslås det, at hvis retsvirkningerne af stiftelsen skal være senere end datoen for den retsstiftende beslutning, skal vedtægten indeholde oplysning om den dato, hvor retsvirk- ningerne indtræder. Dette svarer til, hvad der gælder ved stiftelsen af et kapitalselskab, hvor retsvirkningerne indtræder efter udarbejdelsen af stiftelsesdokumentet, hvor der også er krav om, at datoen for retsvirkningernes indtræden angives i stiftelsesdokumentet. Ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde er der ikke krav om udarbejdelse af et stiftelsesdoku- ment. Det vurderes derfor som hensigtsmæssigt, at oplysningen herom i stedet medtages i fondens vedtægt. En stiftelse med virkning fremad i tid medfører, at der i tidsperioden frem til retsvirkningstidspunktet ikke kan indgås forpligtelser på fondens vegne, jf. den foreslåede §
118
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease