Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Det foreslåede stk. 2 skal ses som et værn mod omgåelsestilfælde. En mulighed for at omgå begrænsningen i stk. 1 ville således have været at tillægge den omfattede personkreds en for- trinsret til andre ydelser i stedet for en fortrinsret til uddelinger, hvilket imidlertid i praksis vil give det samme resultat I forslaget til stk. 2 er det ligesom i stk. 1 kun fortrinsretten, der er omfattet af begrænsningen. Der er således intet til hinder for, at et familiemedlem ansættes i fonden eller i en virksomhed, som fonden har bestemmende indflydelse over. Den foreslåede undtagelse i stk. 2, 2. pkt. , tager alene sigte på hvervet som bestyrelsesmedlem i fonden og ikke den virksomhed, hvorover fonden måtte have en bestemmende indflydelse. Undtagelsen er indføjet for at opretholde muligheden for fortsat at lade stifteren indsætte fa- miliemedlemmer i bestyrelsen og derved udøve en vis indflydelse i overensstemmelse med stif- ters retningslinjer og værdigrundlag. Det er dog i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på den foreslåede § 40, hvorefter nærtstående til stifteren ikke uden samtykke fra fondsmyndigheden kan udgøre bestyrelsens flertal. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse kun skal gælde for fonde stiftet efter 1. januar 1985 svarende til, hvad der gælder efter den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, jf. for- slaget til § 133, stk. 4, 1. pkt., der foreslås at videreføre den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 67, stk. 2, 2. pkt.

121

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease