§ 32
Indskud af grundkapital i andre værdier end kontanter Indskud af grundkapital i andre værdier end kontanter
Gældende bestemmelse
§ 32. Skal indbetaling af grundkapitalen helt eller delvis ske i andre værdier end kontanter, skal indskuddet have en økonomisk værdi og kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant. Stk. 2. Skal indbetaling af grundkapitalen helt eller delvis ske i andre værdier end kontanter, eller skal fonden overtage sådanne værdier i forbindelse med oprettelsen, skal der redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af indskuddet eller overtagel- sen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte indskudte eller overtagne akti- ver og skal angive navn og bopæl på de personer, der er omfattet af aftalen om indskud eller overtagelse.
Lovbemærkninger
§ 9, stk. 2-5, i lov om erhvervsdrivende fonde, indeholder en række bestemmelser om de til- fælde, hvor en erhvervsdrivende fond stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter. Be- stemmelserne afviger på en række punkter fra de bestemmelserne i selskabsloven, der gælder, hvis et kapitalselskab stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter. Erhvervsfondsudvalget har vurderet, at der på dette punkt ikke er væsentlige argumenter for, at der skal være forskel på, hvad der gælder for erhvervsdrivende fonde og for kapitalselskaber. Det foreslås derfor, at der indsættes bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde udarbejdet med inspiration i de tilsvarende bestemmelser i selskabslovens §§ 35-38, der skal finde anven- delse, hvis en erhvervsdrivende fond stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter, jf. de foreslåede §§ 32-34. De foreslåede bestemmelser afviger dog på visse punkter fra bestemmel- serne i selskabsloven, idet der i en erhvervsdrivende fond ikke skal ske tegning af kapitalandele, som der er krav om i kapitalselskaber. Det medfører, at der er foretaget visse tilpasninger i de foreslåede bestemmelser i forhold til selskabsloven. Det foreslås i stk. 1, at hvis indbetalingen af grundkapitalen skal ske helt eller delvis i andre værdier end i kontanter, skal indskuddet have en økonomisk værdi, og indskuddet kan ikke be- stå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Det foreslås endvidere, at fordringer på stiftere eller væsentlige gavegivere ligeledes ikke kan indskydes eller overtages, og dette vil gælde, uanset om fordringerne er sikret ved pant eller på anden måde. Det foreslåede forbud mod indskud af fordringer på stiftere, og dermed også væsentlige gavegivere, jf. den foreslåede § 1, stk. 3, har til formål at sikre en sikker og effektiv indbetaling af grundkapitalen og imødegå den misbrugsrisiko, der er forbundet med disse for- dringer. Andre fordringer kan indskydes i, eller overtages af en erhvervsdrivende fond, hvis fordringen angår pligten til at erlægge penge, artsbestemte eller individuelt bestemte genstande, men kan ikke, hvis den skal kunne indskydes i fonden, angå pligten til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.
128
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease