eller forpligtelsen er målt til dagsværdi i års- eller koncernregnskabet for det forudgå- ende regnskabsår. 2) Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for vedtægtens underskrivelse. Vurderingsberetningen efter § 33, stk. 1, skal dog udarbejdes, hvis bestyrelsen vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket af ekstra- ordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi. Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at et indskud omfattet af stk. 1 ikke er til skade for fon- den eller dens kreditorer, og bestyrelsen skal udarbejde en erklæring, der indeholder 1) en beskrivelse af aktivet og dets værdi, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, 3) en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til grundkapitalen, og 4) en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering. Stk. 3. Bestyrelsen skal indsende erklæringen efter stk. 2 til Erhvervsstyrelsen som registre- ringsmyndighed samtidig med registreringen eller anmeldelsen til registrering af fondens stif- telse, jf. § 12, stk. 1.
Lovbemærkninger
Indførelsen af selskabsloven i 2009 medførte blandt andet, at der ved stiftelser af kapitalsel- skaber blev indført mulighed for at erstatte en vurderingsberetning udarbejdet af en vurde- ringsmand med en redegørelse udarbejdet af ledelsen, hvis der er tale om indskud af visse be- stemte typer aktiver, jf. selskabslovens § 38. Det foreslås, at der i lov om erhvervsdrivende fonde indføres en tilsvarende mulighed for at erstatte vurderingsberetningen med en bestyrelseserklæring, hvis en erhvervsdrivende fond stiftes ved indskud af bestemte typer aktiver. Det foreslås endvidere, at det ligeledes er muligt at anvende undtagelsen på forpligtelser, hvis de samme betingelser, der skal iagttages i forhold til aktiver, er opfyldt. Muligheden for at undlade vurderingsberetningen gælder, hvor aktivet allerede har været gen- stand for vurdering, der er så objektiv, aktuel og generelt anvendelig, at vurderingen uden ri- siko kan anvendes i forbindelse med det pågældende indskud. Der kan eksempelvis være tale om værdipapirer, der handles på et reguleret marked, eller aktiver, der for nylig har været vur- deret af en uafhængig sagkyndig i forbindelse med den seneste regnskabsaflæggelse. Det er ikke muligt at indskyde værdier på baggrund af eksempelvis prisstatistikker for de pågældende aktiver eller vurderinger fra diverse forhandlere uden at få udarbejdet en vurderingsberetning af en uafhængig vurderingsmand. Det fremgår af det foreslåede stk. 1 , at man kan undlade en vurderingsberetning, hvis indskud- det allerede har været genstand for en anerkendt uafhængig sagkyndig vurdering, hvor aktivet er individuelt målt til dagsværdi og præsenteret i et års- eller koncernregnskab for det forud- gående regnskabsår, som er aflagt i henhold til 4. selskabsdirektiv om årsregnskaber og revi- deret i henhold til 8. selskabsdirektiv om revision, samt offentligt handlede værdipapirer.
133
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease