Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Kapitel 7 Ledelse m.v.

Generelle bestemmelser om ledelseshverv og bestyrelsens opgaver

§ 37

Krav til fondens ledelse

Gældende bestemmelse

§ 37. En erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse, der ud over de medlemmer af besty- relsen, der vælges efter § 64, stk. 1, 1. pkt., består af mindst 3 medlemmer. Stk. 2. Bestyrelsen kan ansætte en direktion, der kan bestå af en eller flere direktører. Besty- relsen og direktionen udgør ledelsen. Stk. 3. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må ikke være ansat som direktører i fonden. En direktør kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen. Stk. 4. Ledelsen eller et tilsvarende organ og medlemmer af ledelsen eller et tilsvarende or- gan i fondens dattervirksomheder og i en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken fonden og dennes dattervirksomhed udøver en betydelig indflydelse på virksomhe- dens driftsmæssige og finansielle ledelse, må ikke udpege medlemmer til fondens bestyrelse. Stk. 5. Formanden eller en næstformand for bestyrelsen må ikke være direktør i en dattervirk- somhed eller i en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken fonden og den- nes dattervirksomhed udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og fi- nansielle ledelse, medmindre fondsmyndigheden undtagelsesvis samtykker deri.

Lovbemærkninger

Bestyrelsen har ansvaret for, at fondens aktiviteter udføres i overensstemmelse med vedtæg- ten, herunder formålet, og at erhvervsvirksomheden drives bedst muligt, så det resulterer i et overskud, der anvendes i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelse om anvendelse af overskud og reserver (uddelingsformål). En fond har ingen ejere, der vælger bestyrelsesmedlemmerne, således som kapitalselskabers ejere vælger bestyrelsen på generalforsamlingen. Afgørende for bestyrelsens sammensætning og kompetence m.v., er efter gældende ret alene de regler, der er fastsat herom i vedtægten. Vedtægten skal derfor fastsætte nærmere regler for, hvorledes bestyrelsen sammensættes, og hvem, der har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmerne. Endvidere kan det i vedtægten fast- lægges, hvilke kompetencer, bestyrelsen skal besidde – enten for det enkelte medlem eller for den samlede bestyrelse. For de erhvervsdrivende fonde gør der sig en række særlige hensyn gældende i forhold til ikke- erhvervsdrivende fonde, da det er vigtigt at sikre en rimelig ligestilling mellem de regler, der skal gælde for de erhvervsdrivende fonde og de regler, der gælder for erhvervsvirksomhed, der drives som kapitalselskaber. Erhvervsfondsudvalget lagde ved udformningen af forslaget til bestemmelserne om ledelsen i udstrakt grad vægt på, at der skulle tages udgangspunkt i selskabslovens besstemmelser i lo- vens kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.

139

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease