Med selskabsloven fra 2009 er det i kapitalselskaber blevet muligt at vælge to forskellige ledel- sesmodeller. Den ene model svarer til den hidtil kendte med en bestyrelse og en direktion. Den anden model medfører, at det centrale ledelsesorgan har både den daglige og den overordnede ledelse, mens tilsynsrådet alene har kontrolfunktioner i forhold til det centrale ledelsesorgan uden kompetence i forhold til den overordnede ledelse og uden tegningsret for kapitalselska- bet. Det foreslås ikke med lovforslaget, at der åbnes op for, at fonde kan anvende en ledelsesmodel med et tilsynsråd og en direktion. Dette skal ses i sammenhæng med, at denne ledelsesmodel er karakteriseret ved, at tilsynsrådet alene er et overordnet tilsynsorgan. Ledelsen af en er- hvervsdrivende fond, såvel den daglige ledelse som den overordnede strategiske ledelse, ville henhøre under bestyrelsen. Fondsmyndigheden har efter lov om erhvervsdrivende fonde alene tilsyn med bestyrelsen, og har derfor ingen direkte kontrol- eller sanktionsbeføjelser overfor direktionen. Modellen med et tilsynsråd vurderes derfor som uhensigtsmæssig for erhvervsdri- vende fonde, så længe der ikke er en direkte kontrol eller instruktionsbeføjelse overfor direkti- onen. Erhvervsfondsudvalget fandt, at der ikke er behov for en sådan udvidelse af det offentlige tilsyn, at det skulle være muligt at fondsmyndigheden skulle have tilsynsbeføjelser direkte over- for direktionen. Tilsvarende er det ikke muligt efter den finansielle lovgivning at anvende ledel- sesmodellen med tilsynsråd, hvor der også er et offentligretligt tilsyn med ledelsen. Det foreslåede stk. 1 viderefører derfor de gældende bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde § 12, stk. 1, om, at bestyrelsen er det øverste ledelsesorgan. Vedtægten skal fastsætte antallet af bestyrelsens medlemmer, og hvorledes de udpeges, jf. den foreslåede § 27, stk. 1, nr. 7. Hvis et medlem udtræder af bestyrelsen i utide, har de øvrige bestyrelsesmedlemmer pligt til at tage initiativ til, at et nyt medlem udpeges i overensstem- melse med vedtægtens bestemmelser herom for den resterende periode, hvis der ikke er ud- peget en suppleant, som umiddelbart kan indtræde i bestyrelsen. Det bemærkes, at lovforslaget ikke er til hinder for, at der ifølge vedtægten oprettes et repræ- sentantskab eller lignende organ, der har rådgivende funktioner for bestyrelsen. Bestyrelsen skal dog altid have den endelige beslutningsret for fondens anliggender. Et repræsentantskab kan endvidere have kompetence til at udpege et antal medlemmer til bestyrelsen, men disse medlemmer må ikke udgøre et flertal af bestyrelsen. Bestyrelsen beslutter som samlet organ, hvem der skal være formand, jf. den foreslåede § 52, stk. 1. Hvis formanden er blandt de fra repræsentantskabet udpegede, må bestyrelsens sammensætning nøje overvejes, således at formandens stemme ikke kan være udslagsgivende ved stemmelighed i bestyrelsen, jf. den fo- reslåede § 53, stk. 3. Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., viderefører den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 12, stk. 2, hvorefter bestyrelsen kan ansætte en eller flere direktører. Det er således ikke et krav, at der skal være en direktør. Mange erhvervsdrivende fonde har ikke registreret en direktør, da bestyrelsen ikke har anset det nødvendigt i forhold til fondens størrelse og aktiviteter. Deloittes undersøgelse om erhvervsdrivende fonde fra september 2012 viste, at der i 69 pct. af alle registrerede erhvervsdrivende fonde ikke er en registreret direktør. I disse tilfælde har besty- relsen ansvaret for både den overordnede og den daglige drift, jf. den foreslåede til § 38, stk. 2. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt. , at bestyrelsen og en eventuel direktion fremover i fællesskab be- nævnes ledelsen. Det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen er således medlemmer af ledelsen. Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændring i retstilstanden.
140
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease