Efter den gældende § 12, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, kan direktøren ikke samtidigt være bestyrelsesformand, medmindre fondsmyndigheden konkret samtykker heri. Det anta- ges, at bestemmelsen også gælder med hensyn til næstformanden for bestyrelsen. Erhvervs- fondsudvalget foreslog, at muligheden for at få samtykke fra fondsmyndigheden til, at en di- rektør kan være formand eller næstformand for bestyrelsen, ikke videreføres. Det skyldes, at det er en af bestyrelsens vigtigste opgaver at føre kontrol med direktionen. Det er fondsretligt uhensigtsmæssigt med personsammenfald på de to poster og det sår tvivl om arbejdsdelingen og kontrollen med direktionen. I selskabsloven er der ligeledes forbud mod, at en direktør er bestyrelsesformand i selskabet, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, 5. pkt. Det foreslås som følge heraf, i det foreslåede stk. 3 , at en direktør ikke også kan være formand eller næstfor- mand for bestyrelsen. Fondsmyndighedens mulighed for at dispensere fra dette forbud foreslås således ikke videreført. Erhvervsfondsudvalget fandt, at udpegning af medlemmerne af bestyrelsen fra en kontrolleret dattervirksomhed til en moderfond, som er virksomhedens kontrollant, er uhensigtsmæssig, og kan sætte moderfondens kontrolfunktion overfor dattervirksomheden ud af kraft. Det foreslås derfor, som en ny bestemmelse, at der i det foreslåede stk. 4 indsættes et forbud mod, at der i vedtægten for en fond kan gives mulighed for, at ledelsen i dattervirksomheden og i en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken anden en fond og fondens dattervirksomhed udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finan- sielle ledelse (anden form for tilknyttet virksomhed) kan udpege medlemmer til fondens besty- relse. På samme måde er vedtægtsbestemmelser, hvorefter den ansatte direktør i dattervirksomhe- den eller anden form for tilknyttet virksomhed skal være medlem af bestyrelsen, omfattet af forbuddet. Generelt er udpegning af bestyrelsesmedlemmer i en koncerns modervirksomhed fra en dattervirksomhed (nedefra-op) efter Erhvervsfondsudvalgets opfattelse udtryk for en uhensigtsmæssig governance-struktur, som sætter de sædvanlige kontrol- og tilsynsbeføjelser under pres. Når der er tale om fonde uden en ejerkontrol, fandt Erhvervsfondsudvalget således anledning til at foreslå et forbud mod denne mulighed. Til forslaget om forbud mod en datter- virksomheds og en anden form for tilknyttet virksomheds udpegning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen er der i forhold til eksisterende vedtægtsbestemmelser foreslået, at eksisterende vedtægtsbestemmelser, hvorefter en dattervirksomhed og en anden form for tilknyttet virk- somhed udpeger et mindretal af bestyrelsens medlemmer, kan videreføres uændret, jf. den foreslåede § 132, stk. 7. Det er ikke ualmindeligt, at der i et vist omfang er såkaldte »dobbeltposter« i fondens bestyrelse og datterselskabernes bestyrelse og/eller direktion, således at fonden som aktionær vælger et eller flere af fondens bestyrelsesmedlemmer til datterselskabets bestyrelse (oppefra-ned). Det er i denne forbindelse vigtigt at slå fast, at dette er udtryk for den almindelige koncern- struktur med kontrol og tilsyn fra en modervirksomhed/moderfond over en dattervirksomhed. Det kan være hensigtsmæssigt, at enkelte medlemmer af fondens bestyrelse har ledelsesposter i fondens datterselskaber, da det medvirker til at give indsigt og kendskab i fondens bestyrelse til datterselskabernes forhold og dermed et bedre grundlag for ejerkontrollen med dattersel- skabet. Imidlertid giver det uhensigtsmæssige ledelsesforhold, hvis bestyrelsen og direktionen i datter- selskabet i henhold til fondens vedtægt kan udpege medlemmer til fondens bestyrelse. I så- danne tilfælde vil fondens opgave som aktiv, men kritisk kapitalejer i selskabet, blive svækket.
141
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease