Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 38

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Gældende bestemmelse

§ 38. Bestyrelsen skal alene varetage fondens formål og interesser. Bestyrelsen skal ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af fon- dens virksomhed påse, at 1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter fondens forhold er tilfredsstillende, 2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, 3) bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om fondens finansielle for- hold, 4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og 5) kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfal- der, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske stil- ling og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Stk. 2. I fonde, hvor bestyrelsen ikke har ansat en direktion, skal bestyrelsen ud over opga- verne i stk. 1, varetage den daglige ledelse.

Lovbemærkninger

Lovforslaget fastsætter de overordnede regler om bestyrelsens opgaver og ansvar. Erhvervs- fondsudvalget foreslog, at bestyrelsens opgaver skal beskrives på tilsvarende vis som i i sel- skabsloven samt at det bliver tydeliggjort, at bestyrelsen ved ledelsen alene skal have fokus på varetagelse af fondens formål og interesser. Det foreslåede stk. 1, 1. pkt ., viderefører gældende ret i henhold til fondsretlig praksis – også fra før fondslovene. Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt, at det nu kodificeres i loven. En tilsvarende bestemmelse, som det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er indsat i lov om finansiel virk- somhed i 2011, jf. § 209, stk. 1, hvorefter bestyrelserne i sparekassefonde samt fonde og foreninger opstået efter omdannelse af andelskasser skal varetage fondens eller foreningens interesser. Varetagelse af fondens interesser indebærer en pligt for bestyrelsen til at sikre, dels at aktivi- tets- og uddelingsformål fremmes bedst muligt, dels at direktionen og øvrige ansatte også i den daglige drift alene varetager fondens interesser. Bestyrelsen skal også varetage fondens inte- resser i forhold til fondens eventuelle datterselskaber, bl.a. ved udøvelse af aktivt ejerskab i disse. Det øvrige indhold af det foreslåede stk. 1 om hvilke opgaver, der påhviler bestyrelsen, er en præcisering af den gældende § 25 i lov om erhvervsdrivende fonde. Forslaget svarer i øvrigt til selskabslovens § 115 om bestyrelsens opgaver i et kapitalselskab. Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 1-5, indeholder en præcisering af bestyrelsens opgaver i for- hold til den overordnede og strategiske ledelse samt at sikre en forsvarlig organisation af fon- dens virksomhed. Organisering af virksomheden indebærer f.eks. fastlæggelse af hovedlinjerne for, hvordan fonden organiseres og tilrettelægges, herunder hvilke rammer, der skal gælde for investeringer, og hvordan aktiviteterne skal finansieres. Når en fond har kapitalandele i en dat- tervirksomhed eller i en anden form for tilknyttet virksomhed er det vigtigt, at ledelsen aktivt

143

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease