Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Spørgsmålet om, hvilket materiale og hvilken løbende rapportering, der bør tilgå bestyrelsen for, at den kan tage stilling til fondens kapitalberedskab, vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte fond, herunder fondens størrelse, organisation, koncernopbygning m.v. Bestyrelsen bør løbende vurdere fondens finansielle forhold. I bestemmelsen skal derfor ind- fortolkes en handlenorm knyttet til et likviditetskriterium. Det indebærer, at bestyrelsen til- skyndes til, at der skabes og opretholdes en rimelig balance mellem fondens egenkapital og dens aktivitet. Dette betyder på den ene side, at fonden skal have tilstrækkelig egenkapital og likviditet til at kunne modstå midlertidige fald i indtjeningen. Det er både bestyrelsens ret og pligt at videre- føre en fond i finansiel krise og søge at overvinde denne. Men bestyrelsen må ikke pådrage fonden yderligere forpligtelser, som den realistisk ikke kan dække. Bestyrelsens ansvar for fondens forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar for drif- ten og dermed en pligt til at standse fondens virksomhed, når en forsvarlig videreførelse ikke længere er mulig. Afvejningen mellem disse to hensyn betyder, at definitionen på et forsvarligt kapitalberedskab vil variere fra fond til fond. Ved vurderingen af, hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, skal der særligt lægges vægt på det fremadrettede, dvs. at afvejningen skal ske i forhold til blandt andet fon- dens planer, budgetter m.v. Såvel bestyrelen som direktionen foreslås at bære ansvaret for, at fondens kapitalberedskab er forsvarligt, jf. også den foreslåede § 42, stk. 3. Det er bestyrelsen, som har det overordnede ansvar, idet bestyrelsen er fondens øverste ledelsesorgan. Hvis bestyrelsen har ansat en direk- tion, vil direktionen som led i den daglige ledelse også sikre, at fonden har et forsvarligt kapi- talberedskab. Det vil dog altid i sidste ende være bestyrelsens ansvar at følge op på direktionens arbejde, herunder de informationer og tilbagemeldinger, som bestyrelsen modtager fra direk- tionen. Det foreslåede stk. 2 om bestyrelsens ansvar for såvel den overordnede som den daglige le- delse er en konsekvens af den foreslåede § 37, stk. 2 , og den gældende lovs § 12, stk. 2. Efter disse bestemmelser kan bestyrelsen ansætte en eller flere direktører, men der er ikke krav om en direktør. Hvis der ikke er en direktør, er det bestyrelsen som organ, der også skal varetage den daglige ledelse af fonden. I mange af de fonde, der ikke har en direktør, har bestyrelsen i stedet en aftale med en administrator, der hjælper bestyrelsen med specifikke opgaver vedrø- rende den daglige drift, jf. den foreslåede § 43, men bestyrelsen har uanset en sådan aftale fortsat det fulde ansvar for den daglige ledelse af fonden.

Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.

145

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease