Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 45

Fondsmyndighedens afsættelse af umyndige ledelsesmedlemmer

Gældende bestemmelse

§ 45. Fondsmyndigheden kan afsætte et medlem af bestyrelsen eller en direktør, der ikke op- fylder betingelserne i § 39. Fondsmyndigheden kan endvidere afsætte et medlem af bestyrel- sen, der ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet eller vedtægten, eller som skal ud- træde af bestyrelsen efter reglerne i § 44, stk. 2-4.

Lovbemærkninger

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 15 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Fondsmyndighedens mulighed for konkret under særlige omstændigheder at afsætte bestyrel- sesmedlemmer skal ses i sammenhæng med, at en fond ikke har nogen ejere. Afsættelse af bestyrelsesmedlemmer er et vidtgående indgreb. Der skal derfor være forhold af særlig alvorlig karakter for fonden, før fondsmyndigheden griber ind i bestyrelsessammensæt- ningen. Imidlertid kan gentagne tilfælde af svigt, udygtighed, overtrædelser af denne lov, ved- tægten eller vedvarende uoverensstemmelser i bestyrelsen betyde blokering af bestyrelsens beslutningsmulighed med risiko for betydelige tab for fonden. I sådanne situationer vil det ofte være meget uklart for fondsmyndigheden, hvem der bærer hovedansvaret for situationen. Samtidig kan situationen klart vise, at der nødvendigvis skal ske ændring af bestyrelsen. Den foreslåede § 44, stk. 4, om et bestyrelsesmedlems »uegnethed« set i forhold til den gæl- dende § 14, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde om »klart uegnethed« hos et bestyrelses- medlem vil medføre, at fondsmyndigheden fremadrettet får mulighed for at tage initiativ over- for et eller flere bestyrelsesmedlemmer og hermed reagere overfor de pågældende bestyrel- sesmedlemmer på et tidligere tidspunkt end efter den gældende regel. Dette skyldes, at krite- riet for fondsmyndighedens afsættelse foreslås ændret fra »klart uegnet« til »uegnet«. Er der en intern konflikt i bestyrelsen, som hindrer varetagelse af fondens interesser på sigt, kan det i sidste ende føre til spørgsmål om afsættelse af den eller de pågældende bestyrelsesmedlem- mer, der er eller har været i konflikt, hvis de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke længere magter at varetage fondens interesser og det derfor skønnes nødvendigt. Herved vil det atter blive sikret, at bestyrelsen kan have fokus på at varetage fondens formål og interesser. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 44 om de nærmere omstændigheder for at pligt til udtræden for et bestyrelsesmedlem indtræder. Til belysning af Erhvervsstyrelsens praksis kan nævnes, at Erhvervsstyrelsen i en konkret sag (U2006, 686. Ø som stadfæstet ved U2006. 1261. H) besluttede at afsætte alle bestyrelses- medlemmer på baggrund af de oplysninger, der fremkom i en granskningsberetning i forlæn- gelse af en granskning, som Erhvervsstyrelsen havde igangsat. Bestyrelsen havde undladt at foretage kontrol af ledelsen i et datterselskab og undlod at gribe ind overfor denne ledelse, efter at bestyrelsen blev vidende om en række dispositioner, der enten var ulovlige, i strid med de givne bemyndigelser eller i strid med fondens interesser. Samtidig undlod bestyrelsen at anmode fondsmyndigheden om pligtmæssigt samtykke til flere ekstraordinære dispositioner. Endvidere gav bestyrelsen mangelfulde oplysninger til fondsmyndigheden, når denne anmo- dede om oplysninger til sagen. I sagen havde fondsmyndigheden på et tidspunkt før afsættelsen af bestyrelsen givet bestyrel- sen påbud om »indtil videre ikke at træffe beslutninger af videregående karakter såsom

164

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease