Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 46

Fondsmyndighedens afsættelse af direktør ved misligholdelse

Gældende bestemmelse

§ 46. Fondsmyndigheden kan i særlige tilfælde give bestyrelsen påbud om at afskedige en di- rektør, hvis denne klart ikke lever op til de krav, der stilles for at varetage fondens daglige le- delse.

Lovbemærkninger

Efter den gældende § 15 i lov om erhvervsdrivende fonde kan fondsmyndigheden i visse til- fælde afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Bestemmelsen suppleres af bestemmelser i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 13 og § 14, stk. 2-4. Fondsmyndigheden har alene mulighed for at afsætte en direktør, hvis denne ikke opfylder be- tingelserne i den gældende lovs § 13 om myndighed m.v. Fondsmyndigheden har ikke mulighed for at afsætte en direktør, der ikke fuldt ud varetager sine opgaver, idet kompetencen til at ansætte eller afskedige en direktør tilkommer bestyrelsen. Erhvervsfondsudvalget vurderede, at det fortsat skal være bestyrelsens pligt og ansvar at føre kontrol og tilsyn med en direktør og eventuelt afskedige den pågældende, hvis denne ikke ud- fører sine opgaver tilfredsstillende. Erhvervsfondsudvalget foreslog, at fondsmyndigheden konkret kan påbyde bestyrelsen at afsætte direktøren i særlige tilfælde, hvor det er åbenbart, at direktøren ikke lever op til de krav, der stilles til at varetage fondens daglige ledelse. Er- hvervsfondsudvalgets forslag er baggrunden for den foreslåede § 46. Formålet med den foreslåede § 46 er, at bestyrelsen aktivt skal påtage sig ansvaret for en forsvarlig ledelse, når direktionen ikke har varetaget sine opgaver med den daglige ledelse, og fondens interesser som følge heraf ikke er varetaget. Der kan således forekomme situationer, hvor en direktørs egne interesser er i strid med fondens interesser og vedtægt. Det kan f.eks. være gentagne aftaler med tjenesteydere, hvor direktøren har en modstridende egeninteresse, sammenblanding af en direktørs egne økonomiske forhold med fondens eller direktørens over- trædelse af sin stillingsfuldmagt, hvor bestyrelsen først efterfølgende får viden herom. Når fondsmyndigheden overvejer at benytte hjemlen, vil bestyrelsen blive anmodet om en redegø- relse for de kritisable forhold, før bestyrelsen får et påbud af fondsmyndigheden om at afske- dige direktøren. Hvis bestyrelsen vælger ikke at følge fondsmyndighedens påbud, vil det være nærliggende at overveje, hvorvidt medlemmerne af bestyrelsen overholder den foreslåede § 38, stk. 1, 1. pkt. Hvis dette vurderes ikke at være tilfældet, vil bestyrelsesmedlemmerne selv risikere at blive afsat af fondsmyndigheden efter den foreslåede § 45. Afhængig af de konkrete omstændighe- der kan der imidlertid også opstå tvivl om bestyrelsens opgavevaretagelse, uanset om besty- relsen afskediger direktøren, men først efter påbud fra fondsmyndigheden.

167

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease