Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 48

Suppleanter

Suppleanter

Gældende bestemmelse

§ 48. Denne lovs bestemmelser om medlemmer af bestyrelsen finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

Lovbemærkninger

Den foreslåede § 48 svarer til den gældende § 18, i lov om erhvervsdrivende fonde, og videre- fører retstilstanden for bestyrelsessuppleanter. Den foreslåede § 48 medfører, at denne lovs bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer gælder tilsvarende for suppleanter. Nogle af lovens regler gælder uanset om suppleanten konkret vir- ker som bestyrelsesmedlem, jf. de foreslåede § 39 om myndighed og § 40 om stifters repræ- sentation. Andre regler gælder kun, når suppleanten konkret virker som bestyrelsesmedlem, jf. de foreslåede §§ 37, 44, 51, 57, 58 om ledelse af fonden, pligt til at udtræde af bestyrelsen, inhabilitet, tavshedspligt og oplysninger til revisor samt § 63 om repræsentations- og tegnings- ret. En suppleant kan være udpeget som personlig suppleant for et bestemt bestyrelsesmedlem eller som suppleant til at indtræde, hvis et af bestyrelsens medlemmer får forfald. Udgangs- punktet er, at en suppleant har ret til at indtræde i bestyrelsen, hvis et medlem er forhindret i at møde uanset om forfaldet kun er kortvarigt. Vedtægten eller bestyrelsens forretningsorden kan indeholde supplerende regler om meddelelser om suppleantens deltagelse og om fremsen- delse af materiale til suppleanten til møder, så den pågældende konkret har mulighed for at forberede sig til et møde i bestyrelsen.

169

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease